Det Skete Bare Ikke Lige

Afsted

Mie, Mathias og jeg står lige nu i lufthavnen og venter på de andre.
Vi har tjekket ind og nu sidder vi ellers bare og venter.
Lidt efter lidt kommer drengene og nogle af kæresterne.
Jeg kigger hen mod den store gang, hvor alle kommer fra og ser en gruppe drenge, hvor der er en dreng med lyst hår.

"Det må være dem" siger jeg spændt til Mie.

Vi rejser os og jeg kan nu se, at det er Kasper.

"Hej drenge" siger jeg glad og går hen til dem.

"Hej Emma. Mega hyggeligt, at vi måtte tage med jer" siger Kasper glad og giver mig et kram.

"Selvfølgelig. Nu skal jeg introducerer jer for de andre" siger jeg og viser dem hen til håndboldherrerne.

De hilser på dem alle og de virker heldigvis til at komme godt ud af det med hinanden lige fra starten.

Der kommer en mere, men han er ikke fra fodboldholdet.

"Hey"

"Hej Emil" siger drengene og smiler til ham.

Han kigger over mod mig og smiler stort.

Jeg ved, at jeg ligner et spørgsmålstegn og jeg vælger bare at rulle øjne af ham.

Han kigger mærkeligt tilbage som om han ikke forstår, hvorfor jeg er sur på ham.
Er han helt væk?
Jeg går hen til Kasper og de andre og snakker med dem.

Vi ser at der ikke er langtid før at flyet letter, så vi tager vores ting og skynder os at komme afsted.

Da vi sidder i flyet sidder jeg med Mie og Mathias.

Jeg skriver lidt frem og tilbage med Kasper, som sidder lidt længere henne i flyet.

Kasper:
Hvordan har du haft det?

Emma:
Sådan okay, men lidt skidt.

Kasper:
Det er jeg ked af at høre.

Emma:
Det skal du ikke være, jeg er bare glad for, at du er her, så jeg ikke skal være selv med ham.

Kasper:
Med hvem?

Emma:
Emil..

Kasper:
Oh.. er der da sket noget imellem jer igen. Jeg troede i var blevet gode venner?

Emma:
Det er en lang historie og det er bare dumt, men jeg er så taknemmelig for, at i tog med

Kasper:
Selvfølgelig(;

Jeg lægger min telefon væk og flyet letter.
Da vi lander bliver vi henter i en taxa, som kører os hen til hotellet.
Det er et kæmpe hotel med pool og kæmpe fodboldbaner, som nok skal blive brugt til vores lille konkurrence som jeg har lavet med Kasper.

Vi tjekker ind og får vores værelser udleveret. Mie og Mathias bor ret langt væk fra mig.
Heldigvis bor Kasper og Magnus næsten lige over for mig.

Jeg går op på mit værelse og lægger lettet min kuffert på sengen.
Jeg ruller det store hvide gardin fra og før store øjne, da jeg ser udsigten.
Jeg har udsigt ud over fodboldbanerne og til havet, som ligger lige bag banerne.

Jeg er ved at lægge lidt makeup, da der bliver banket på døren.

"KOM IND!" Råber jeg til vedkommende, som bankede.

En lyshåret dreng kommer ind og jeg smiler til ham, da jeg er letter for, at det er ham.

"Er du kommet godt på plads?" Spørger Kasper og smiler til mig.