Det Skete Bare Ikke Lige

Den store dag

Jeg sidder ved et sminkebord med Mie og 2 piger, som skal sætte mit hår.
Der bliver revet og sprøjtet kemikalier i mit hår og jeg bliver nødt til at hoste lidt af alt den hårlak. De propper makeup i mange lag på mit ansigt, men det er noget jeg er vant til.
Jeg har utalligt mange sommerfugle i maven.
Jeg sidder i min kjole og den passer heldigvis helt perfekt. Det er den kjole som jeg altid har drømt om.

En time efter er jeg helt klar og vi kører afsted til kirken.

Min far og jeg står ude foran kirken og venter på at vi kan gå ind.
Jeg føler at min mave er ved st springe og jeg glæder mig sådan til at se Emil.
Jeg har kun haft ham i tankerne hele dagen.
Min mave summer med sommerfugle.
Min far er heldigvis god til at berolige mig og han siger nogle sjove ting, som får mig til at grine.
Døren til kirken åbner og for enden af den lange kirke står Emil. Han ser så perfekt ud som han står der og jeg får en hel rigtig følelse i maven.
Et sug stryger igennem min krop og jeg føler ikke, at jeg kan stå op mere, men min far holder godt om mig og han følger mig sikkert hele vejen hen til Emil.

Han placerer mig i hænderne på Emil og jeg lægger mærke til, at han har tårer i øjnene.
Vi står og kigger hinanden dybt i øjnene igennem hele sermonien.

Jeg hører egentlig ikke så meget af det som præsten siger, men noget som jeg opfatter er et "ja" som kommer fra Emils mund.

Da præsten tilspørger mig kører hele min krop frem og tilbage og jeg føler, at jeg snart besvimer, men Emil holder om mig og smiler stort til mig som får en ro om mig.
Da præsten stopper, med at snakke og venter på et svar fra mig kigger jeg Emil dybt i øjnene.
Er det her det jeg vil?
Er han den rigtige?
Det er resten af mit liv. Kun ham og jeg.
Det summer i min mave og jeg kender nu svaret.

"Ja" siger jeg og smiler stort til Emil.

Emil ser lettet ud og han giver mig et kys.

Alle gæsterne i kirken klapper og Emil og jeg går sammen ned ad gulvet og ud af kirken.

Vi bliver hentet i en dyr bil, da der var mit ønske. Vi bliver kørt hen til havet, hvor vi får taget en masse gode billeder.
Jeg kan ikke beskrive Emils blik på billederne, men det er helt perfekt og jeg kan ikke fatte at han er min.

Efter bliver vi kørt hen til festen, hvor vi møder alle gæsterne.

Jeg krammer alle gæsterne og bliver helt rørt af at se, hvor mange, der er kommet.

Da vi har spist det første måltid banker Emil på glasset og mit hjerte stopper i et kort øjeblik.

"Så kom dagen endelig som Emma og jeg har ventet rigtig længe på"
Han ser rundt på alle og retter så blikket mod mig og det giver et sug igennem hele kroppen.
"Emma jeg elsker dig og det håber jeg, at du ved.
Jeg vidste ikke at en enkelt aflevering på håndboldbanen skulle fører til, at jeg står her og skal giftes med dig i dag.
Jeg ved ikke om jeg nogensinde fik sagt rigtigt undskyld for det, men hvis ikke, så får du den her "undskyld Emma jeg håber du kan tilgive mig" men egentlig er jeg utrolig glad for, at jeg gjorde det, for ellers havde jeg nok bare stået i træningscentret i dag og havde nok aldrig mødt dig" siger han og smiler til mig.

Talen er lang og han får mig til at græde utallige gange af alle de søde ord som han siger til mig.

Da han er færdig giver jeg ham et kys og et kæmpe kram.

Vi sætter os til at spise og festen varer i langtid, hvor vi fester og har det mega hyggeligt med alle.

Da kl bliver 3 er alle gået hjem og Emil og jeg er på vej til et hotel, hvor vi skal overnatte.

Vi er vildt fulde og får ikke helt vildt meget søvn.