Det Skete Bare Ikke Lige

Party bus

Mie og jeg står udenfor hallen, ventende på, drengene, mens de befinder sig inde i omklædningsrummet. Foran os står en kæmpe partybus, klar til at fragte os og resten af landsholdet ud på en festlig aften. Det er tid til at fejre Mie og Mathias' forlovelse, og spændingen ligger tykt i luften.

Efter en smule ventetid begynder resten af holdet at komme ud, alle klædt i deres fineste tøj. Vores blikke rettes mod døren, hvor vi endelig ser Mathias og Emil komme gående, med brede smil malet over deres ansigter. Mathias bærer en imponerende buket blomster, som han med et stort smil overrækker til Mie, efterfulgt af et kærligt kys.

Mit hjerte varmes ved synet af deres kærlighed, men samtidig får det mig til at tænke tilbage på alt det, Emil og jeg havde. Tanken om alt, der engang var, sender en bølge af smerte gennem mig, og jeg må kæmpe for at glemme det, for i dag handler det om Mie, og jeg vil ikke lade mine egne følelser ødelægge hendes glædesdag.

Jeg kigger over på Emil og det giver med det samme et ryk i min krop. 

Mathias lægger armen om Mies skulder og spørger med et smil, om vi skal gå ind i bussen. Mie, stadig euforisk efter forlovelsen, nikker begejstret, og Emil og jeg følger efter dem.

Da vi træder ind i bussen, rammer en bølge af høj musik og feststemning os. Drengene er i højt humør, klar til at tage byen med storm, og stemningen er utroligt smittende.

Da bussen sætter i gang, står folk fra hallen og jubler og klapper, og vi vinker tilbage, ivrige efter at fortsætte festlighederne. Efter et kvarters kørsel når vi endelig frem til byen, hvor vi alle stiger ud af bussen og begiver os ind i en kæmpe natklub.

Natklubben summer af liv, og vi slutter os straks til festlighederne. Mie kaster sig straks ud i dansen, og stemningen stiger yderligere. Selvom jeg ikke har drukket så meget endnu og har det lidt skidt, vælger jeg at sætte et stort smil på for ikke at ødelægge Mie og Mathias' aften. Det handler trods alt om at fejre dem og deres kærlighed

Musikken pumper så højt, at den trænger igennem selv mine mest private tanker. Magnus kommer hen til mig med et shot, allerede godt påvirket af alkoholen. Jeg sender ham et tak gennem larmen og vender shotglasset, bunden i vejret. Bordene er sat sammen, og drinks flyder ned ad det lange bord. Alkoholen begynder langsomt at gøre sit arbejde, og jeg mærker snart dens varme omfavne mig.

Imens jeg snakker med Magnus, dukker der pludselig nogle piger op ved bordet og begynder at snakke med drengene. Et stik af ubehag rammer mig, da jeg ser en af pigerne læne sig ind mod Emil. Hun hvisker noget i hans øre, og han ler. Hendes nærvær omkring ham får mig til at føle mig utilpas. En hånd hviler på hans bryst, og hun nærmer sig ham for at kysse ham. Jeg håber for et øjeblik, at han vil afvise hende, men hvorfor skulle han? Hun ser fantastisk ud, og Emil vælger naturligvis at kysse hende tilbage. Det er ikke blot et lille kys; det udvikler sig til noget meget mere lidenskabeligt.

Smerten flammer op i mig, og jeg indser, at mine følelser for Emil stadig er meget levende. De vil altid være en del af mig, uanset hvor meget jeg forsøger at undertrykke dem. Det gør ondt at se ham med en anden, selvom jeg kun ønskede at være venner med ham. Måske var det et fejlvalg.

Pigen trækker Emil med sig mod toiletterne, og en knude danner sig i min mave, da jeg indser, hvad hun vil med ham.

Det er irriterende, men jeg må tage det til efterretning. Jeg kan ikke sige noget; jeg var jo den, der ønskede at være venner. Han må selv bestemme, hvad han vil.

Jeg åbner mig for Magnus og fortæller ham om situationen med Emil og mine følelser. Heldigvis forstår han, og han lægger trøstende armene om mig. Jeg læner mig ind mod hans bryst, og tårerne begynder at strømme ned ad mine kinder.