Det Skete Bare Ikke Lige

Hvordan har jeg været så heldig?

En læge træder ind i rummet med et smil, men hendes blik falder straks på mig, der ligger på sengen. "Oh undskyld, jeg kommer bare tilbage senere" siger hun med en munter tone.

"Det er helt i orden," siger jeg med et smil, selvom jeg kan mærke en let flovhed brede sig i min mave, imens jeg griner.

"Alt ser fint ud, Emma," fortsætter lægen, hendes stemme beroligende. "Du kan tage hjem nu. Du vil nok stadig have lidt hovedpine, men hvis det bliver værre, så ring til os." Hun sender mig et varmt smil, der bringer en følelse af lettelse igennem mig.

"Tusind tak," siger jeg taknemmeligt og sender et smil tilbage til lægen, før jeg vender mig mod  Emil, der sidder ved min side med et lettet udtryk.

"Du er okay," siger han med en tydelig tone af lettelse i stemmen, og jeg kan mærke en bølge af taknemmelighed og tryghed skylle gennem mig.

Jeg retter mit blik mod Emil og lader et smil danne sig på mine læber. En varm følelse spreder sig i min krop, og min mave krøller sig sammen af glæde. Min vejrtrækning bliver ujævn, som om mit hjerte forsøger at indhente det, der sker inde i mig. Følelserne for ham, som jeg troede var lagt til hvile, vækkes nu og finder en plads dybt inde i mit hjerte, som om de aldrig var blevet væk.

"Lad os få dig hjem," siger Emil med omsorg i hans stemme, og han rækker en hjælpende hånd ud mod mig for at støtte mig op, mens jeg forsigtigt rejser mig fra sengen.

Sammen går vi ned i parkeringskælderen, hvor Emils bil står parkeret. Han åbner døren for mig, og jeg sætter mig ind på passagersædet. Under køreturen hjem til hans lejlighed hviler en stille og tryg atmosfære mellem os, som om vores gensidige tavshed siger mere end ordene kunne udtrykke.

Da vi når frem og jeg træder ud af bilen, nærmer Emil sig mig og løfter mig pludseligt op i sine arme. Et grin undslipper mine læber overrasket af hans pludselige handling.

"Emil?" udbryder jeg med latter i stemmen, mens han bærer mig hen mod lejlighedens indgang.

"Lad mig nu hjælpe dig op til min lejlighed," siger han med et smil, der stråler af varme og kærlighed, og jeg kan ikke lade være med at føle mig tryg og elsket i hans omsorgsfulde favn.

Han løfter mig kærligt hele vejen op ad trappen til lejligheden, og jeg kan mærke varmen fra hans krop og hans faste greb omkring mig. Nøglen drejes i låsen, og døren åbnes ind til hans hjem, hvor han forsigtigt lægger mig ned i sengen med en ømhed, der nærmest smelter mit hjerte.

Da jeg ligger trygt og komfortabelt i hans seng, nærmer han sig mig med blide skridt. Hans hånd glider over mit hoved, og han bøjer sig ned for at placere et kærligt kys på min pande.

"Kan jeg gøre noget for dig?" spørger han med bekymring malet i hans øjne.

Et smil spreder sig på mine læber, og jeg lader mig synke ind i hans kærlighed. "Du kan lægge dig her sammen med mig," siger jeg og møder hans blik med en blanding af glæde og kærlighed.

"Hmm, så du vil gerne have selskab?" driller han med et lystigt glimt i øjet, inden han begynder at kilde mig.

"Emil, stop!" udbryder jeg mellem latterkramper, da hans fingre finder de mest følsomme steder på min krop. Han kender mig alt for godt til at vide, at jeg ikke kan holde ud at blive kildet.

"Nej, aldrig!" griner han drillende og fortsætter legen, mens jeg kæmper for at undslippe hans kildende fingre.

"Emil!" skriger jeg mellem grinene, men det er tydeligt, at han nyder at få mig til at le så meget. Vores latter fylder rummet og skaber et øjeblik af ren lykke og kærlighed, som jeg ønsker at gemme i mit hjerte for altid.

Han bliver ved med at kilde mig, og jeg prøver ivrigt at vride mig væk fra hans kildende fingre. Men han er hurtigere end mig og placerer sin hånd strategisk ved siden af mig, hvilket forhindrer mig i at flygte. Jeg møder hans blik, og hans øjne lyser af morskab og kærlighed, mens han kigger ned på mig.

Pludselig mærker jeg hans vægt oven på mig, og jeg kan ikke lade være med at smile, da jeg ser det perfekte smil danne sig på hans læber. Hans funklende øjne møder mine, og et øjeblik af intimitet opstår mellem os, hvor vi bare ligger og stirrer på hinanden, som om tiden står stille.

" Hvordan har jeg været så heldig?" spørger jeg forelsket.

"Hvad mener du?" spørger han forvirret, men med et glimt af kærlighed i hans øjne.

" Hvordan har jeg været så heldig at møde dig?" gentager jeg, mens jeg lader mig synke ind i hans varme omfavnelse.

Et smil breder sig på hans læber, og han læner sig ned mod mig og placerer et blidt kys på mine læber. Det er som om, hans kys fortæller mig alt, hvad jeg behøver at vide, og jeg føler mig elsket og værdsat på en måde, jeg aldrig har oplevet før.

Efter lidt tid sætter han en film på, og jeg kryber ind til ham, mens han holder mig tæt ind til sig. Hans arme omslutter mig med en følelse af tryghed og beskyttelse, og inden længe falder jeg i søvn.