Emma, 18 år, single og har aldrig haft en kæreste.
Det er sådan folk beskriver mig.
Pigen som ingen dreng nogensinde har været interesseret i.
Men hvordan kunne det så ske, at det lige var mig, som han faldt for?
(Bliver ofte rettet til det bedre)
"DU SAGDE DU IKKE VAR I PARIS DIN NAR!" Siger jeg forskrækket af glæde, da jeg ser ham og går over og giver ham et kæmpe kram. "Hvad laver du her?" Spørger jeg glad og smiler stort til Emil.
"Emma du betyder utroligt meget for mig. Det håber jeg, at du ved" siger han ud af det blå.
"Du betyder også meget for mig Emil" siger jeg og kigger ham dybt i hans smukke øjne.
Han tager min hånd og kigger mig dybt i øjnene.
"Jeg vil gerne bruge resten af min tid sammen med dig og jeg ved vi har haft op og ned turer, men det har kun gjort os stærkere" siger han og jeg mærker mit hjerte slå hurtigere ved hans ord. Jeg kigger mig rundt og det går op for mig, at det her ikke bare er et normalt møde. Han begynder at gå ned på knæ og mit hjerte slår flik flak.
"Emil hvad er det du gør?" Spørger jeg chokeret og mærker mit hjerte banke i halsen på mig.
Mit hjerte hamrer hurtigere og hurtigere og jeg tror snart, at jeg besvimer.
"Emma jeg elsker dig.... det gør jeg virkelig, så vil du ikke nok lade være med at knuse mit hjerte.... Du er den jeg vil have Emma. Så vil du ikke nok gøre mig den ære at gifte dig med mig?" Spørger han nervøst og tager den smukkeste diamantring frem.
Jeg står med tårer i øjnene. Jeg er mundlam og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tænker på alle de ting vi har været igennem. Ting som har såret mig virkelig meget. Ting som har ødelagt mig fuldstændig. Det har virkelig ikke været nemt. Vi har helelr ikke kendt hinanden så længe, men alligvel kender jeg ham bedre end nogle andre.
Han ser nervøst op på mig og jeg mærker mine mundvige, som ryger op ad.
"Selvfølgelig vil jeg det Emil" siger jeg glad og trækker ham op fra jorden og giver ham et romantisk kys.
"Jeg elsker dig Emil" siger jeg og krammer ham tæt.
"Har du planlagt alt det her?" Spørger jeg og peger over på bordet, som er pænt dækket med stearinlys og roserne, der ligger rundt omkring.
"Jeg har fået lidt hjælp af nogle af vores venner" siger han og blinker til mig.
"Så de ved det alle?" Spørger jeg overrasket.
"Ja en del af dem" siger han og smiler og lægger sine arme rundt om mig.
Jeg smiler ved tanken og kysser ham.
Vi sætter os til at spise og efter vi har tilbragt aftenen sammen tager vi hjem til min lejlighed.
Jeg vågner om morgenen til duften af morgenmad og ser, at den bliver serveret på sengen.
Emil og jeg spiser morgenmaden og efter vi har spist går vi en tur igennem Paris. Jeg tager et billede til min Instagram, som nu er oppe på temmeligt mange følgere.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
