Det Skete Bare Ikke Lige

Bryllupet del 2

Brudens far står foran os og holder en tale, der får tårerne til at trille ned ad kinderne på flere af os. Hans ord flyder som en strøm af kærlighed og stolthed, og hans stemme rummer af varme.

Efterhånden som talen ebber ud, bliver næste ret serveret, og det er nu Emils tur til at træde frem. Han rejser sig med en yndefuld selvsikkerhed og begynder sin tale med en sjælfuld lethed, der griber os alle sammen. Hans ord væver sig ind i vores hjerter med en blanding af humor, kærlighed og ærlighed, og han formår at røre os på en helt særlig måde.

Jeg kan ikke lade være med at smile, mens jeg lytter til Emil. Han er så levende og karismatisk, og jeg kan se, hvordan hans ord forbinder os alle sammen i et øjeblik af fællesskab og forståelse.

Efter festmåltidet beslutter Emil og jeg os for at gå en tur udenfor i den smukke have. Vi træder ud i den kølige aftenluft, og jeg kan mærke hans hånd i min, som om det er det mest naturlige i verden.

"Du har virkelig en fantastisk familie," siger jeg og lader mit smil sprede sig over mine læber.

"Det betyder meget for mig, at du siger det," svarer Emil og sender mig et kærligt smil.

Vi går hånd i hånd ned ad en sti, der fører os forbi nogle legende børn. Deres latter og glade stemmer fylder luften, og jeg kan ikke lade være med at føle en varm følelse af lykke og håb sprede sig i mit bryst.

"Har du nogensinde tænkt på at få børn?" spørger jeg Emil, selvom det måske er et lidt underligt spørgsmål.

"Ja, på et tidspunkt vil jeg gerne," svarer han og smiler.

Jeg læner mit hoved mod hans skulder og lader børnenes glæde og livlige leg danne baggrundsmusik til vores samtale.

Vi vender tilbage til festen, hvor musikken fylder lokalet med sin livlige rytme. Emil går over til sine venner for at snakke, og jeg slutter mig til brudens søster for en hyggelig samtale.

"Du er model, ikke?" Hendes stemme er fyldt med nysgerrighed og beundring, mens hun tager en slurk af sin drink.

Jeg nikker genert, mine kinder farver sig let ved tanken om at tale om min nye karriere. "Ja, det er ret nyt for mig," indrømmer jeg.

Hun smiler bredt og kaster et blik på Emil. "Du er virkelig heldig at have fået en fyr som ham," siger hun, og jeg føler varmen brede sig i mit bryst ved tanken om Emil.

"Tak," begynder jeg, men bliver afbrudt af en let prikken på min skulder. Jeg vender mig om og ser Emil stå foran mig med et smil.

"Vil du danse med mig?" Spørger han og rækker sin hånd ud imod mig.

"Meget gerne," svarer jeg begejstret og tager hans hånd.

Han fører mig ud på dansegulvet, og straks omslutter hans arm min talje, mens jeg lægger mine hænder på hans skuldre.

"Jeg ved ikke rigtig, hvordan man danser," indrømmer jeg, men han smiler beroligende til mig.

"Bare rolig. Jeg hjælper dig," forsikrer han og begynder at føre mig i takt med musikken.

Han fører mig rundt på gulvet, og jeg lader mig glide med i hans bevægelser. Han løfter mig endda op i luften, hvilket får mig til at le hjerteligt af overraskelse og glæde.

"Jeg vidste ikke, at en håndboldspiller kunne danse så godt" ler jeg og er imponeret over hans dygtighed.

Vi danser i hvad der føles som en evighed, men alligevel er tiden fløjet afsted. Vi er fordybet i hinandens selskab og glemmer helt verden omkring os.

Drinksene begynder at strømme, og vi kan ikke lade være med at lade os rive med af stemningen. Vi danser videre, indtil festen langsomt ebber ud.

Vi siger farvel til alle, og jeg føler mig pludselig træt, mine ben føles tunge, og jeg læner mig op af Emil, der støtter mig. Han bestiller en taxa, og vi forlader festen på samme tid som hans forældre.