Wow...

500 11 2
                                    

Efter noget tid går vi op af poolen, for at få noget tørt tøj på. Vi skal alle ud at spise på en restaurant om cirka en time.

Inden jeg når at gå ind i hotellet sammen med de andre bliver jeg bremset af en stemme, som råber efter mig.

"EMMA!"

Jeg tøver og vender mig om og kigger skuffende på Emil.

"Hva så?" Spørger jeg og tager mig tøvende til armen.

"Hvorfor er du sur på mig?" Spørger han og virker helt forvirret.

"Ej det kan du fandeme ikke mene!" Siger jeg irriterer. Hvordan kan han blive ved med at spille sådan?

"Jeg ved det altså virkelig ikke?" Siger han undskyldende.

Jeg ser oprevet på ham.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor han har behov for at lyve om sådan noget.

"Wow.... du er virkelig en dårlig løgner" tøver jeg og ser skuffet på ham.

"Emma jeg lyver jo ikke. Jeg vil bare gerne vide, hvad jeg har gjort siden du er så sur på mig!" Siger han bestemt.

"Du er virkelig dum, hvis du ikke ved det, men ved du hvad? Jeg vil ikke spilde min tid på dig mere.... Der er så mange søde fyrer, som aldrig kunne drømme om at såre mine følelser, som du gjorde i fredags"
Siger jeg bestemt og vender mig rundt for at gå ind i hotellet og op at gøre mig klar, men han tager fat i min hånd og vender mig rundt, så jeg kigger ham i øjnene.

"I fredags? Jeg husker ingenting fra den dag" siger han oprevet.

"Okay så siger vi det. Jeg ville virkelig også ønske, at jeg heller ikke kunne huske noget fra i fredags, men det kan jeg. Jeg husker alt klart og tydeligt, så please stop alt det her, for det var virkelig groft det du gjorde og jeg vil helst ikke mindes om det" siger jeg og kigger alvorligt på ham.

"HVAD GJORE JEG EMMA? JEG HUSKER INGENTING! JEG KAN KUN HUSKE AT JEG VÅGNEDE OP VED SIDEN AF EN ELLER ANDEN KLAM TØS!" Råber han frustreret og jeg kan nærmest se hans hjerte, der banker voldsomt, fordi han er så oprevet over situationen.

Jeg kigger forbavset på ham og ryster så på hovedet over ham.

"Så kan hun jo fortælle dig, hvad der skete" siger jeg koldt.
"Jeg synes heller ikke, at du skal kalde din kæreste for en klam tøs"

Han får store øjne og han ser undrende på mig.

"Kæreste? Ved gud er hun da min kæreste" siger han irriteret.

"Det lignede ellers noget andet i fredags, men okay" siger jeg og sætter kurs mod indgangen til hotellet.

"Kan du please fortælle, hvad der skete?" Råber han bedende efter mig.

"Find en anden, som gider at høre på dine mange løgne, for jeg er oprigtigttalt blevet rigtig træt af at høre på alle dine løgne" råber jeg tilbage til ham og går ind i hotellet og op til mit værelse, for at skifte til noget pænt tøj til når vi skal på restaurant.

Det Skete Bare Ikke LigeWhere stories live. Discover now