Butterfly (dansk)

Kapitel 2

På billedet ser i Victoria (til højre) og Chloe (til venstre)

Fuck fuck fuck det er mandag og jeg skal i skole. Ikke nok med det, så skal jeg cykle i 30 minutter for at komme derhen. Jeg er lige vågnet, så jeg ligger bare i min seng og ligner et lig, helt bleg, med uglet hår og rander under øjnene. Jeg stønner irriteret da jeg kan mærke at det er tid til jeg skal stå op. Jeg beslutter mig for at gå i bad, fordi det er noget af det bedste, man kan lave om morgenen. Jeg skynder mig ud på badeværelset og får tændt bruseren, så henter jeg min iPod og sætter noget musik på.

Jeg har lige fået mit tøj på, som består af: et par lyse og hullede denim shorts, en hvid Ralph Lauren trøje og mine sorte vans. Så går jeg hen til mit spejl og finder min makeup, som består af mascara og lipgloss. Jeg er ikke den store sminkedukke, da jeg ikke har brug for det, jeg har nemlig ingen acne og mørke øjenbryn. Jeg gør ikke noget ved mit hår, jeg lader det bare hænge. Da jeg er nogenlunde tilfreds med mig selv finder jeg min mobil frem og ser at jeg har fået 3 nye beskeder fra Chloe. Chloe er min bedste ven og det har vi været lige siden fødslen.

'Hvor er du?'
'V! Kommer du ikke snart?'
'Nu kører jeg altså. Vi ses bare i skolen'

Shit, klokken er 7.49 og min første time begynder 8.00. Det var meningen at jeg skulle have fulgtes med Chloe klokken 7.25. Det tager en halv time at cykle fordi hun skal sidde omme bag på min cykel. Jeg spurter ned af trappen og hen imod døren. William er forsvundet så jeg låser døren og løber ud mod min cykel. Lige da jeg skal til at låse op min cykel op, kan jeg høre en motor bag mig. "Skal du have et lift?" Det er William, der åbenbart føler sig sød idag, hvad mon han skal have for det? Men jeg tænker ikke over det og løber hen til hans motorcykel. "Tak" siger jeg imens jeg sætter mig bag ham, "hold fast" jeg gør som han siger og spænder grebet om hans mave.

"Tak Will" siger jeg og kysser ham på kinden. William har gjort, så jeg stadig har 2 minutter til at nå til time. Jeg løber ind af døren, men jeg kommer i tanke om at jeg ikke kender den her skole overhovedet. "Brug for hjælp?" Jeg vender mig om og ser en lyshåret dreng, "ja tak, jeg skal finde biologilokalet" "det er lige rundt om hjørnet, lad mig vise dig vej" han begynder at gå ned af gangen og jeg følger efter. "Jeg er Luke" siger han og kigger opmærksomt ned på mig "Victoria" siger jeg og smiler til ham, han gengælder smilet og kigger op igen. Luke er ret køn, med hans lyse hår, hans krystal blå øjne og så kan jeg se at der gemmer sig en sixpack under den hvide trøje han har på. Det kan være jeg kommer til at spilde vand på ham senere. Det ville være en skam, for så ville hans trøje jo blive helt gennemsigtig blink blink.

Lige da jeg tager det første skridt ind i biologilokalet ringer klokken ind. Pyha, jeg takker William og Luke inde i hovedet. Jeg kan ikke se så mange fra min gamle skole, men jeg får øje på Theodor helt henne i det ene hjørne. Theodor er en af de drenge jeg spiller sammen med på holdet, vi er blevet ret gode venner og har hængt ud sammen nogle gange. Jeg skynder mig at tage den frie plads ved siden af ham. Jeg skal sku ikke lære nogle nye idag. Min hjerne fungere ikke helt endu så jeg kommer sikkert bare til at glemme dem igen imorgen. "Godt du kom, jeg troede lige jeg skulle være helt alene" siger Theodor efter jeg har fundet mine ting frem. "Du har bare at give mig is så" han griner og finder også sine ting frem.

Efter 4 timer siddende på min røv i et klasselokale har vi endelig frokost. Uff! Jeg kunne æde en hel ko! Mon deres kantine er god, er blot et af de mange spørgsmål jeg diskutere med mig selv imens jeg går ned af gangen. Ligepludselig blevet jeg revet tilbage af nogle hænder og presset ind mod skabene. "Hvad fande-" "jeg troede du var død!" Selvfølgelig var det Chloe, pokkers tag hende og hendes styrke. Da mig og Chloe var små gik vi til kampsport, men jeg stoppede for at spille fodbold. Chloe stoppede aldrig, så hun vinder altid over mig når vi slås. "Undskyld, men du kender mig når jeg er i bad, jeg har ingen tidsfornemmelse" "haha ja det er rigtigt nok" griner hun imens hun giver mig et kram, som jeg selvfølgelig gengælder. Lige da vi åbner døren til kantinen, bliver jeg ramt af en velkendt duft. Lasagne.

"Det her kunne jeg godt vænne mig til" siger jeg mens jeg propper endu en skefuld lasagne i munden. Lasagne er Gud. Lasagne er bae. Mig Chloe har fundet et ledigt bord midt i kantinen, jeg sidder og skovler lasagne i mig imens hun bare spiser sin salat. Hvordan kan hun leve af det? Chloe er veganer, så hun spiser hverken kød, eller noget der kommer fra dyr, som fx æg og mælk. Resten af dagen gik mega langsomt. I sidste time var der ingen jeg kendte så jeg måtte sidde helt alene. Super. Det ringede endelig ud, så nu har vi fri. Jeg skal bare hjem og se en hel masse Netflix, og spise en hel masse is.