Butterfly (dansk)

Kapitel 13

"Victoria, darling? Du skal i skole"  "jeg gider ikke mor!" Siger jeg og river min dyne over hovedet. "Fint hvis det er den hårde måde du vil have det på" siger hun og hiver dynen væk fra mig. "Hey! Giv mig den tilbage" siger jeg og gaber. "William har lavet mad og vi spiser nu" siger hun og jeg vælter ud af sengen. "Sagde du mad?" Siger jeg og løber over til mit skab for at finde noget tøj. Det ender med at jeg tager et par sorte hullede bukser på og en cremefarvet strik på.

"Må jeg bede om en pandekage?" Spørger jeg høfligt og rækker min tallerken over til William, som klasker en pandekage op på den. "Jeg har en lille overraskelse til jer" siger min mor stolt. "Uhh hvad er det?" Spørger jeg hende med et lille håb om at hun vil sige det. "I får begge en gave, men denne gang er det ikke bare en lille gave. Nej det er en kæmpe gave." "Yay! Tak mor" hviner jeg "men først efter skole!" Tilføjer hun. Jeg rejser mig for at vaske min tallerken.

"Skal jeg ikke køre dig i skole skat?" Spørger mor mig. "Jo ta-" "jeg skal nok gøre det!" Afbryder William mig "jamen okay så. Du tager bare BMW'en" "tak mor og vi ses" siger William og kysser hende på kinden. "Skal vi gå?" Spørger han. "Ja, jeg er lige bag dig" svarer jeg. Inden jeg går ud ad døren kysser jeg også lige mor på kinden. Da jeg er nået ud til bilen sidder William allerede i den og har tændt den.

"Nå, hvad tror du mor giver os?" Spørger jeg for at bryde den lidt pinlige tavshed. "Jeg aner det ikke. Håber på en Xbox eller noget" svarer han. "Jamen en Xbox er jo ikke en kæmpe gave for mor" "nej du har ret". Resten af tiden sad vi bare og snakkede om hvor fedt det kunne være, hvis hun ville lave en pool i haven. Da vi når skolen og jeg skal til at sige farvel afbryder William mig. "Er det okay hvis jeg lige går med?" "Øhm hvorfor?" Spørger jeg med halvdelen af kroppen ude ad bildøren. "Jeg skal bare lige se hvordan skolen ser ud" siger han, men jeg kender min bror. Han gider ikke spilde sin tid på at se hvordan en skole ser ud. "Fint" siger jeg og stiger ud af bilen.

William og jeg følges til indgangen. Da vi går forbi Jackson sender han mig et surt blik og William et dræberblik. Okay hvad gik det ud på? Jeg vælger bare at ignorere ham og fokusere på William istedet. William minder meget om far. Han havde også mørkt hår og var utrolig høj. "Er du okay Victoria?" Først der indser jeg at jeg har fået tårer i øjnene. "Øhm ja" siger jeg hurtigt og tørre mine øjne. William gik med helt indtil kontoret, hvor han gik ind der. Nu står jeg bare her og overvejer om jeg bare skal løbe til Sverige, hvor jeg kan gemme mig i skoven og aldrig gå i skole mere.

Ligepludselig bliver jeg væltet af en mega hyper Camille. "Hvem var den lækkerbisken du kom med?" Spørger hun ivrigt og kigger efter William. "William?" "Uff, dejligt navn!" "Altså Camille det er min bror!" Siger jeg og begynder at flække af grin. "Godt nok, så er der mindre konkurrence".  William og Camille. Ad, ud med den tanke. Mig og min tanke bliver afbrudt af en der trækker mig i armen. Jeg er lige ved at vælte, men gudskelov er jeg ligesom en ninja med mega god balance og reflekser. Ej bare for sjov. Jeg faldt. "Av!" Siger jeg muggent og gnubber min stakkels numse. Hvem var det egentligt der trak i mig? Jeg kigger op og ser en Jackson med et kæmpe smil plantet i hovedet. "Hvorfor?" Spørger jeg surt og rækker min hånd op imod ham. Han griner og tager fat i min hånd og trækker mig derefter op.

"Vi skal være til time om 30 sekunder" siger Jackson ud af det blå. "Hvad?!" Råber jeg og sætter i løb mod matematiklokalet. Jackson er lige efter mig. Jeg vælter en masse elever på vejen og får også nogle mærkelige blikke. Men jeg er ligeglad med hvad andre synes om mig. Da klokken ringer når jeg lige akkurat at komme ind ad døren inden mrs. Fields lukker den. Jeg kigger tilbage og ser at Jackson ikke nåede det. Haha så kan han lære det.

Jeg sidder helt alene med Jackson. Camille har også matematik, men hun vil åbenbart hellere sidde sammen med nogle drenge hun crusher på end mig. Jamen mange tak Camille. "Skal du til træning idag?" Spørger Jackson og ser opmærksomt på mig. Hvad fuck regner han med? "Selvfølgelig skal jeg det" siger jeg og giver ham er-du-dum-blikket. Han smiler og kigger ned i sin bog igen.

________________________________

"Okay hør her Victoria. Lige inden du skyder skal du læne dig lidt over bolden for at få mere kontrol". Jackson og jeg står og øver mine spark igen. De er faktisk blevet bedre, så tak Jackson. "Hør her alle sammen!" Råber træner Walters og vi løber alle hen til ham. "Jeg har jo en nyhed til jer. Og det er en god en" vi jubler alle og venter derefter på at han snakker videre. "Her i november skal vi til Spanien til en kæmpe turnering." Vi hujer alle og nogle giver High-fives. Der er kun et par måneder tilbage. Vi har meget der skal nås hvis vi skal have bare en lille chance, for at komme på en god plads. Vi har ikke engang spillet vores første kamp endu, men det skal vi på lørdag. Juhu!

Vi fortsætter træningen, men jeg kan slet ikke lade vær med at tænke på den tur. Det bliver mega spændende. Plus! Det er i skoletiden, så vi får fri for skolen. Da vi har brugt et par timer på at løbe rundt og sparke til en bold, er vi færdige med træningen. Nu vil jeg bare gerne hjem og se hvad mor har planlagt. Jeg skynder mig ud i badet og tar et lille hurtigt bad. Så skynder jeg mig hen til mit skab og finder de ting skal skal have med jeg frem. Udenfor skolen holder William i mors BMW og venter på mig. Jeg løber over og sætter mig ind i bilen.

"Er i klar til jeres gave?" William og jeg nikker ivrigt. "William du er ældst, så du starter" hun trækker et par nøgler op ad lommen og trykker på en knap. En bip lyd kommer ude fra garagen. William får store øjne og sætter i løb mod garagen. Det samme gør jeg og når jeg er nået derud står William med åben mund. What! Han har fået en bil! Det er en sort Audi. "Tusind tak mor!" Siger han og går hen og krammer hende.

"Og Victoria" siger mor og rækker mig en stor kasse med huller i toppen. Der er et stort skilt hvor der står 'forsigtig' på. Gad vide hvad det er? Jeg tager forsigtigt låget af og kigger ned i kassen. Jeg får kæmpe store øjne og har munden åben på vidt gab. Nede i kassen er der......

XxforfatterbeskedxX
Halløjsa!:D

Hvad mon Victoria får? Hvis Karen var min mor og havde givet mig sådan en gave, så havde jeg krammet livet ud af hende. Siger det bare:D
Jeg fik lige skrevet et lidt længere kapitel end de andre! Men jeg magtede ikke at rette. Eller det magter jeg aldrig, så undskyld hvis der er en masse fejl!
Ikke mere herfra

Xoxo Mia;*