Butterfly (dansk)

Kapitel 24

"Godaften! hvad skulle det være?" spørger en meget venlig tjener. "En kop chai latte tak" siger jeg og smiler til hende. "Jeg er tilbage om 5 minutter" siger hun og går ind i køkkenet. Lige efter Luke fortalte mig at Jackson og jeg kyssede, flygtede jeg bare. Jeg nåede ikke engang at sige farvel til Luke inden jeg var ude af hottelets døre og henne på den her restaurant. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre. Chloe er hjemme i Danmark og der er ingen andre piger med på turen. Tænk at jeg kyssede med Jackson? Det kunne jeg aldrig finde på, men jeg indrømmer dog at vi har fået et meget bedre forhold til hindanden. Når jeg tænker på at vi kyssede, får jeg en underlig følelse i maven. Nærmest følelsen af glæde? har jeg fået følelser for jackson?

Præcis efter 5 minutter, som tjeneren sagde, kommer hun og stiller en kop på mit bord. Jeg plejer altid at drikke chai latte når jeg er forvirret. Jeg hiver min telefon op ad lommen og går ind på FaceTime. Hvis jeg er heldig svarer Chloe, men klokken er ret meget i Danmark. Jeg ringer hende op og efter et minut tager hun den. En søvnig Chloe med pjusket hår dukker op min skærm. Hendes pjuskede hår minder mig om peanutbutter.

"Hvorfor ringer du så sent?" Siger hun lidt gnavent og krammer sin pude. "Jeg har bare virkelig brug for at snakke med di-" "hvor er du?" Afbryder hun mig. "På en eller anden spansk cafe" siger jeg og drejer telefonen så hun kan se. "Uff hvad drikker du!?" Siger hun og sætter sig op i sin seng. "Chai latte" siger jeg og sukker. "Åh nej. Hvorfor er du forvirret?" "Mig og Jackson kyssede igår" siger jeg og kigger ned i jorden. Chloe hviner højt og klapper i hænderne. "Hvorfor er du ikke glad?" Siger hun og får et seriøst blik. "Fordi jeg ikke har følelser for ham. Men alligevel har jeg en god følelse i maven når vi er sammen" "ved han at i kyssede?" Siger hun nu med en mega seriøs stemme. "Det ved jeg faktisk ikke" siger jeg og tager en tår af min chai latte.

"Nå men jeg må nok hellere se at komme tilbage til hotellet" siger jeg til Chloe. Jeg kigger mig omkring og ser at jeg er den eneste på restauranten. Foran mig står 3 tomme kopper. Jeg har siddet og snakket med Chloe i snart 3 timer. Vi har snakket om Jackson og hvad jeg skal gøre. Vi har eller jeg har også snakket lidt om Loui og hvor søde ham og Chloe ville være sammen. "Jeg må hellere også se at komme i seng" siger Chloe og gaber. "Vi ses snart!" Siger jeg og vinker til hende. "Ja det gør vi!" Siger hun og vi lægger på samtidigt. Fuck, min mobil har kun 2% strøm tilbage. Måske kan jeg lige nå at ringe til en taxi. Jeg ringer taxi nummeret og venter på at de tager den. "Hallo?" Er der en mørk menneskestemme der siger. "Hej! Jeg skal bruge en taxi p-" min telefon går ud og jeg stønner irriteret. Nu må jeg gå hele vejen hjem til hotellet.

Ude på gaden er luften kølig. Det er blevet mørkt og gaden er kun lyst op af nogle få gadelamper. Der er ret dystert og jeg håber ikke at jeg render ind i nogle! Jeg går med hænderne i lommerne og faste skridt hen ad gaden. Jeg er på vej forbi en gyde. Inde i gyden sidder der en gruppe mænd rundt om et bål. Jeg prøver at gøre mig lydløs så de ikke får øje på mig. Jeg lister mig forbi halvdelen af gydens indgang, men i det jeg tager et skridt mere, kommer jeg til at sparke til en tøm øldåse. Alle mændenes øjne bliver rettet mod mig og nogle små klamme smil kommer frem på deres ansigter. Jeg stivner og kigger forskrækket hen på dem.

"Hvad laver så smuk en kvinde herude på denne tid af aftenen?" Spørger en mand der har rejst sig op. Opfør dig normalt! "Je-eg er på-å vej hje-em" får jeg stammet. Pis, nu kan de sikkert høre hvor bange jeg er. "Ikke vær bange søde" siger en anden mand som nu også har rejst sig op. Der er omkring 5 mænd og 3 af dem har rejst sig op. "Vil du ikke med hen og sidde?" Siger en mand og tager et skridt hen imod mig. Jeg tager et skridt tilbage hver gang de tager et frem mod mig. "Nej ellers tak, jeg har lidt travlt" siger jeg og prøver at lyde cool. "Bare 10 minutter?" Siger manden og træder 2 store skridt frem imod mig. Jeg tager kun et skridt tilbage, for ellers vil jeg stå midt ude på vejen.

Lige nu ville jeg ønske at der fandtes superhelte! Jeg sender en lille tanke til superheltenes hovedstation og beder dem om at sende en herhen for at hjælpe mig. Jeg synker den kæmpe klump der har dannet sig i min hals og åbner munden "nej tak" piver jeg og tager et skridt ud på vejen. "Hvad hvis jeg siger at du skal?" Siger manden og træder nogle skridt frem. Han står nu kun omkring 1 meter fra mig, med et klamt smil plantet i fjæset. Jeg ryster bange på hovedet og træder endu et skridt ud på vejen. Han går med faste skridt ud mod mig og tager fat om mit håndled. Han trækker mig ind mod gyden og jeg begynder at skrige. Jeg sparker ham på skinnebenet så han giver slip på mig og brøler. Han kigger på mig med vrede i øjnene og giver mig en kæmpe lussing. Jeg falder til jorden og tårnene begynder at trille ned af mine kinder.

Hvor bliver min superhelt af?

XxforfatterbeskedxX

Hej alle!:)

Undskyld for at jeg først har opdateret nu! Jeg ville have gjort det igår, men jeg faldt i søvn... Nu får i lige et kapitel med lidt action i og jeg lover at der snart vil komme et nyt kapitel ud.

Kapitlet er ikke rettet

Stem og kommenter hvis i får lyst:)

Xoxo Mia;*