Butterfly (dansk)

Kapitel 47

"Må jeg låne noget tandpasta?" spørger jeg og finder min tandbørste frem. Jeg pakkede en lille taske før vi gik, med alle de ting jeg får brug for. "Selvfølgelig" svarer Jackson og kaster tuben til mig. Jeg klemmer lidt ud af den og kaster den så tilbage. "Hvis du ikke allerede har lagt mærke til det, så er vi alene hjemme" siger Jackson. "Hvor er dine forældre da henne?" spørger jeg og han svarer hurtigt tilbage "de er på en weekendtur i Jylland og Felicia er hos en veninde". Jeg nikker og går til badeværelset.

Da jeg har fået ordnet hvad jeg skulle, går jeg ned i stuen igen. Vejret er ikke så godt udenfor, det stormer ret heftigt. Jeg sætter mig i sofaen ved siden af Jackson. "Skal vi se en film?" Spørger han og tænder for det kæmpe store fjernsyn, der står foran os. "Ja da" svarer jeg og han går ind på Netflix.
Efter 20 minutters skænderi om hvilken film vi skal se, for jeg Jackson overbevist om at en Disneyfilm er det bedste. Vi sætter frozen på og jeg sætter mig til rette i sofaen.  Vi ser filmen i ro, med nogle tæpper og popcorn. Det er altid hyggeligt at se en Disneyfilm! Eller det synes jeg i hvertfald.
"Hvor skal jeg sove?" Spørger jeg høfligt. Jeg har taget en af Williams trøjer med, som jeg kan sove i. Den er alt for stor, så det ligner lidt en kjole. "Hvis du sover i min seng, så tager jeg gulvet" svarer han og hiver en madras ud af skabet. "Ej, jeg skal nok sove på gulv-" "nej! Mine gæster skal altid have det godt" afbryder Jackson mig og smiler.  Jeg gengælder smilet og sætter mig i sengen. Vejret er blevet endnu værre, det stormer helt vildt og nu regner det også. Nogle gange kommer der nogle lyn, som lyser hele huset op. Jeg lægger mig i sengen og trækker dynen over mig. "Godnat" hvisker jeg inden mine øjne klapper i.
_________________________

Jeg vågner ved duften af bacon. Mmh, ja tak. Jeg sætter mig op og kigger på den madras Jackson sov på. Den er Tom, hvilket vil sige at det er ham der laver mad. Jeg rejser mig op og trækker ned i trøjen. Den går mig til lårene. Tak til William for at være meget større end mig. Der dufter endnu mere ude på gangen. Jeg går forsigtigt ned af trapperne og træder ud i køkkenet. "Godmorgen smukke" siger Jackson der står ved komfuret og laver et eller andet. Det kælenavn har han ikke brugt i et stykke tid. "Godmorgen" svarer jeg og sætter mig på køkkenbordet. Han smiler til mig og vender så blikket tilbage til hans madlavning.

Mmh, det smager super godt! Jeg skovler maden i mig og det får Jackson til at grine. "Smager det godt?" Spørger han grinende. Jeg nikker ivrigt og propper min mund med mad. Hvem skulle have vidst at han var så god til at lave mad. I hvertfald MEGET bedre end mig. Jeg kan knap nok lave pasta... udenfor stormer det virkelig meget. Træerne svajer frem og tilbage og bladene flyver rundt. Regnen pisker mod ruden. Jackson og jeg snakker lidt om vejret og andet og vi har det overraskende hyggeligt. Nogle gange glemmer jeg at han faktisk kan være sød nok. Det irriterer mig bare så meget at han skal være sådan en idiot over for alle! Hvis blot han var som han er lige nu, så ville han da være en meget mere rar person.

"Tak for mad" siger jeg og smiler til Jackson. Jeg bærer min tallerken ud og vasker den op. "Det skal jeg ordne!" Siger Jackson og rækker ind over mig for at tage min tallerken. "Nej nej, jeg skal nok" siger jeg og skubber hans arm blidt væk. Han smiler og trækker armen helt til sig. Nu hvor han har lavet mad, skal jeg da vaske op. Tak til min mor for den gode opdragelse!                                      

Efter jeg vaskede op, tog jeg mit tøj på fra igår, da jeg ikke rigtigt har andet med.  Det er vel på tide at komme hjem ad. William har sikkert også brug for en hjælpende hånd til hans oprydning. Men han kommer dæleme til at skylde mig for det! Jeg pakker mine ting og hopper den i mine sko. "Tusinde tak for denne gang" siger jeg og krammer Jackson farvel. "Selv tak" siger han og giver slip på mig. Jeg samler min taske op og træder ud af døren. Jeg finder mine høretelefoner frem og sætter en random playliste på. Jeg er nød til at løbe med min jakke over hovedet, da det stormer rigtigt meget. Er der en storm på vej eller noget? Det håber jeg, fordi skolen tit lukker når det stormer meget. 

"Hvad sker der for vejret" er det første jeg siger når jeg træder ind ad døren. "Det er helt vildt" svarer William, der står med en stor sort affaldssæk. Jeg vælger også at snuppe en i håb om at han vil give mig penge for min hjælp. Han smiler til mig og jeg gengælder det.

XxforfatterbeskedxX

Hola, guys!

lang tid siden, jeg ved det. Min undskyldning er at jeg er doven. Eller det er ikke en undskyldning, men det er sandheden. 

Næste kapitel bliver nok delt ind i 2 eller 3 dele, da det bliver lidt langt. Det skal i glæde jer til;)

Men nu til noget andet, jeg er lige kommet hjem fra Milano! Jeg var derovre med hele mit fodboldhold og det var skide hyggeligt. Vi fik shoppet en hel del og har selvfølgelig også spillet lidt fodbold. 

Nu tror jeg jeg faktisk bare at jeg vil udgive dette kapitel og begynde at skrive det næste. See ya

kapitlet er ikke rettet

stem og kommenter hvis i får lyst!:D

Xoxo Mia:*