Butterfly (dansk)

Kapitel 32

"Det er altså sidste gang du går til fester som dem!" Siger min mor strengt. Vi sidder og spiser morgenmad. Hun sidder der med sin lyserøde kjole og håret krøllet til perfektion. Her sidder jeg så, med boyfriend jeans, en kæmpe sweater, håret sat op i en knold og solbriller på. "Jaja" svarer jeg og tager den hovedpinepille som hun lagde på bordet. Jeg føler jeg er ved at dø. Efter et stykke tid er jeg endelig færdig med at spise. "Tak for mad" siger jeg og rejser mig op. Jeg tager fat i min tallerken, men bliver afbrudt. "Bare lad det stå, jeg skal nok ordne det" siger min mor og sender mig et smil med medlidenhed. "Tak" siger jeg og går op på mit værelse.

Min lur bliver afbrudt af en brummende mobil. Jeg har fået en ny besked fra Jackson. Den var ny? "Er du klar" læser jeg højt. Hvad fanden?

V-Victoria
J-Jackson

J- er du klar?
V- hvad snakker du om?
J- igår aftalte vi at være sammen. Kan du ikke huske det?
V- jo. Vi aftalte at være sammen en dag, men squ da ikke idag!
J- for sent. Jeg kommer om 30 min
V-...

Jeg stønner irriteret og kaster min telefon ned i sengen. Gu gider jeg ej, bruge en hel dag med Jackson. Jeg finder et sæt tøj frem. Jeg lægger det på en af mine stole og går ud og tænder bruseren. Jeg valgte bare et par lyse bukser og en grå trøje. Efter badet skynder jeg mig at tørre mit hår. Så laver jeg en stram hestehale og tager mit tøj på. Jeg tager bare noget mascara på, mere gider jeg ikke. I tænker nok 'hvorfor gør hun noget ud af sig selv, nå hun ikke ville med?' Jo, nu skal i høre. Mig uden at have gjort noget ud af mig selv, giver andre mareridt. "Victoria, du har fået besøg!" Råber mor nede fra stuen. Jeg traver stille ned af trapperne og ned i stuen. En mega frisk Jackson står og snakker med min mor. Han smiler da han ser mig.

"Jamen så må i have en god dag" siger min mor inden jeg lukker døren. Jackson fører mig ud til hans sorte Jaguar. Han åbner bildøren så jeg kan kommer ind. Jeg mumler et tak og sætter mig ind. Han sætter sig ind på førersædet og tænder bilen. "Hvad havde du tænkt os vi skulle lave?" Spørger jeg. "Vent og se" svarer han uden at fjerne blikket fra vejen. Jeg sukker og tager mig til hovedet. Hovedpinen er ikke helt væk endu. "Har du hovedpine?" Spørger han og kigger kort på mig. Jeg nikker og han finder en lille æske frem. "Her" siger han og rækker mig æsken. Nede i den ligger der en masse piller. Jeg tager en og sluger den uden vand. "Tak" siger jeg og får et smil som svar.

_______________________________

"Du mener da forhelvede ikke at vi skal laserskyde?!" Siger jeg irriteret og kigger op på den kæmpe bygning vi står foran. Han griner bare og trækker mig med ind i bygningen. "Hvad skulle det være?" Spørger en lille og nørdet mand med briller. "To voksne" siger Jackson og rækker ham pengene. "Bare følg efter Nikolai der" siger han og peger hen mod mand. Vi går hen til ham og han fører os videre hen ad en gang. Da Nikolai vender sig om er det som om at han slet ikke lagde mærke til mig før. Hans ansigt lyser op og han bliver pludselig mere selvsikker. "Jeg er Nikolai. Hvad er dit navn?" Spørger han og smiler til mig. "Victoria" svarer jeg og gengælder hans smil. "Selvfølgelig. Et smukt navn til en smuk pige" siger han og jeg rødmer. "Og jeg er Jackson. Kan vi komme igang?" Siger Jackson irriteret. "Rolig mate" siger Nikolai og viser os videre.

Efter 20 minutters flirteri og skænderi er vi endelig klar. Vi har fået nogle sorte dragter og en underlig vest på. Vi fik også nogle pistoler og en mega lang forklaring. Jeg har allerede glemt halvdelen af reglerne, men det siger jeg ikke til nogen. "15 sekunder til start" siger en stemme der kommer fra højtalerne. En høj sirene lyder. Det må vel betyde at kampen er startet. "Hvad skal je-" siger jeg til Jackson, men stopper. Han er der ikke. Han var der for 2 sekunder siden?! "Jackson?" Siger jeg. En lyd kommer fra min vest og en lille knap bliver rød. Ligepludselig får jeg stød. "Av for helvede!" Siger jeg højt og kigger rundt. Jeg får øje på Jackson der står og griner. "Det skal du få betalt" mumler jeg og skyder ham.

Efter at være blevet skudt 8 gange af Jackson og 1 gang af en lille dreng er jeg pænt træt. "Jackson? Jeg er træt!" Siger jeg højt og håber på at han kan høre mig. Han kommer frem fra sit skjul og stiller sig foran mig. "Der er 10 minutter til kampen slutter" siger han. "Men jeg er træt. Kan vi ikke bare gå lidt tidligere?" Spørger jeg bedende. Han skyder mig og jeg får det sædvanlige stød. "Jackson!" Råber jeg, men han er allerede væk.

XxforfatterbeskedxX

Hey guys!:)

Så kom der endu et kapitel. Jeg håber i kan lide det. Det er lidt kort, men det er fordi jeg har delt det op i to. Der går måske et stykke tid før anden del kommer ud.

Leder i efter noget nyt at læse? Så burde i helt sikkert tjekke mine venners bøger ud. Er i til one direction kan i prøve at læse AminaNiclasen 's bog 'the hope' eller LauraRovsingMeiborg 's bog 'love can hurt'. Er i mere til 5sos kan i læse LeaOkkels 's bog 'I'm not sure what the future brings me'. Hvis i kan lide Alexander Holtti og Niall Horan så tjek Hallelujahfanfiction 's 'forever' ud.:D

Jeg har ikke mere at sige end:

Kapitlet er ikke rettet

Stem og kommenter hvis i får lyst:)

Xoxo Mia:*