Butterfly (dansk)

Kapitel 35

*Victorias synsvinkel*

"Hvad er der?" Spørger jeg grinende. "Ik noget!" Siger Luke og kigger væk fra mig. Han gemmer noget... Jeg kan mærke det. Det samme med Chloe, Smilla og Camille. Og Jackson! Det irritere mig så forbandet meget og især fordi de ikke gider sige hvad det er. "I vildt tarvelige..." Halv hvisker jeg, imens vi er på vej til træning. Luke griner bare lidt af mig. Det bare super når alle ens venner holder noget hemmeligt... Haha, mærk ironien. "Vi ses om lidt" siger Luke og træder ind i mandeomklædningen. Jeg nikker og går så ind i dameomklædningen. Og igen er jeg helt alene herinde, ligesom alle andre træninger. Nogle gange så gider jeg virkelig bare ikke at træne. Ja, jeg elsker fodbold, men hold da kæft hvor kan det være hårdt efter en lang skoledag. Lige idet jeg går ud af døren kommer en bold flyvende mod mig. Og på grund af min super hurtige reflekser (not), får jeg den lige i fjæset.

_________________________________

"Jeg er hjemme!" Råber jeg da jeg kommer ind i mit hus. "Hey. God dag i skole-"' William stopper sig selv. "Hvad er der sket med dit ansigt?" Spørger han så. "Jackson den nar skød en bold i hovedet på mig" sukker jeg irriteret og rør forsigtigt det røde, ømme punkt. Halvdelen af mit ansigt er rødt og gør vildt ondt. Jackson grinte bare da jeg faldt. Mongol.. "Hvor er mor?" Spørger jeg imens jeg kigger mig selv i spejlet. "Inde på sit kontor" svarer William. Jeg skal lige til at gå forbi ham, men han tager fat i min arm. "Ikke gå derind" siger han seriøst og kigger ned på mig. "Hvorfor ikke?" "Hendes firma går måske konkurs, så hun er både vred og ked af det". Konkurs? Min mors firma plejer at gå helt vildt godt og hun tjener altid en hel masse penge. "Hvorfor det?" Spørger jeg. "Det er noget med at en meget kendt anmelder skrev noget dårligt og derfor er der ingen der vil købe deres vare" svarer William.

Efter William har forklaret mig lidt mere om anmelderen kommer min mor traskende ud. Hun har poser under øjnene og hendes hår er helt uglet. "Nå Hej Victoria, jeg lagde slet ikke mærke til at du kom hjem" siger hun træt og prøver at holde et gab inde. "Har William forklaret hvorfor jeg er så træt?" Spørger hun søvnigt. "Ja" svarer jeg stille. Hun tager en kop kaffe og går ind på sit kontor igen. "Wow" siger jeg og kigger på William. "Jeg ved det" smågriner han. "Hvad med mad? Torsdag er hendes dag og hun ligner ikke en der overlever at lave mad" spørger jeg. "Så må vi vel bare lave mad" "okay lad os køre ned og købe ind"

Nede i butikken har mig og William besluttet os for at lave hjemmelavet pizza. "Okay du henter færdiglavet pizza dej og tomatsovs, så henter jeg tilbehør" beordrer jeg og han adlyder. På vej hen til salaten, er jeg lige ved at gå ind i en dreng, med hænderne fyldt med alkohol. "Undskyld!" Skynder jeg mig at sige og da jeg kigger op ser jeg at den dreng er Jackson. "Jackson? Hvad skal du med al den alkohol" spørger jeg. "Drikke den?" Svarer han flabet tilbage. "Hey hvor bliver du af" siger Theodor der er kommet. Hans blik går fra useriøst til seriøst og forskrækket, da han ser mig. "Victoria..." Siger han stille. "Okay hvad er det i holder hemmeligt fra mig?! Og hvad skal i med alt den alkohol?" Nu er jeg faktisk ret sur. "Victoria jeg lover at vi ikke holder noget hemmeligt for dig! Og alkoholen er til en drengeaften jeg holder snart" siger Jackson beroligende. Jeg nikker selvom jeg ikke er sikker på om jeg tror på ham.

"Hvem var det du råbte af?" Spørger William da vi står ved kassen og er igang med at pakke vores vare ned i poser. "Jackson og Theodor. Jeg tror det holder noget hemmeligt for mig og det er ikke bare dem! Også Chloe, Smilla, Camille og Luke!" Svarer jeg. "Rolig Victoria, jeg tror ikke de skjuler noget for dig" siger William beroligende. "Jamen hvorfor er de så sådan?!" Jeg er ret oprevet over det her. Måske burde jeg bare glemme det. William har alligevel ret, selvfølgelig holder de ikke noget skjult for mig.

"Det smager lækkert!" Siger min mor og tager endu en bid af sin pizza. Jeg smiler som tak og det samme gør William. Jo flere bidder hun tager, jo mere trist bliver hun. Tilsidst ligner hun en der kunne knække hvert øjeblik. "Mor.." Siger William og lægger hans hånd oven på hendes. "Undskyld, det er bare... Jeg er så stolt over jer." Starter hun. "Du bliver snart 18" siger hun og kigger på mig. "Og du er snart færdig med din uddannelse og flytter snart hjemmefra" siger hun og kigger på William. "Og se så på mig. En gammel, ensom og udmattet dame uden job" sukker hun. "Uden job?" Spørger jeg. "De var nød til at fyre mig. Undskyld" siger hun og kigger ned i jorden. "Ik sig undskyld! Vi skal nok klare os!" Siger jeg og smiler til hende.

XxforfatterbeskedxX

Hej!:)

Så er jeg tilbage! Jeg ved godt der gik lidt mere end 3 uger, men ja... For at være ærlig glemte jeg det. Kapitlet er lidt hurtigt skrevet denne gang, men jeg ville bare gerne have det udgivet og igang igen.

Jeg håber i alle har haft en fantastisk jul! Det har jeg ihvertfald. Jeg har haft en ret anderledes jul, jeg har nemlig holdt jul på gran canaria! Det føles helt underligt at sidde juleaften i 32 grader. Skriv endelig i kommentaren hvordan jeres jul har været, så jeg kan se hvor forskelligt vi alle holder jul:)

I kan godt regne med et nyt kapitel inden nytår. Så vi ses jo nok snart igen!:D

Hyg jer imens!

Kapitlet er ikke rettet

Stem og kommenter hvis i får lyst!:D

Xoxo Mia:*