Butterfly (dansk)

Kapitel 17

"Jeg er hjemme!" Råber jeg da jeg går ind ad døren. Ingen svarer så jeg regner med at der ikke er nogen hjemme. Jeg går op på mit værelse og smider min taske hen på en stol. Det burde nok være en god ide at begynde at pakke til Spanien. Jeg har ikke engang fundet min kuffert frem. Min kuffert ligger nede i vores mega uhyggelige kælder. Da jeg var lille turde jeg aldrig gå derned, nu tør jeg godt. Bare ikke alene! Jeg tager peanutbutter under armen og går ned mod kælderen.

I køkkenet er der en dør der går ned til kælderen. Jeg står foran den og tøver med at gå derned. Jeg åbner døren og går forsigtigt ned af de første par trin. Selv peanutbutter er helt stille og det gør mig bare endu mere bange. Nede i kælderen er der kun en lampe og det er bare en pære der hænger i en tynd snor. Gulvet er koldt og mørkt. Der er meget støvet og en der står en masse kasser rundt omkring. Jeg tænder lyset og leder efter vores kufferter. De skal selvfølgelig stå allerlængst væk fra trappen. "Er du klar peanutbutter? På 3" siger jeg og gør klar til løbe. "1.. 2.. 3!" Siger jeg og løber ned mod kufferterne. Jeg snupper min og løber tilbage til den sikre trappe. Jeg kunne have været død der. Hvad hvis et monster havde fanget mig og derefter spist mig?!

Oppe på mit værelse har jeg kastet alt mit tøj ud af mit skab og har smidt det på jorden. Jeg skal have tøj til i 5 dage, plus vi skal også til nogle fester om aftenen. Jeg tager bare nogle basic trøjer og shorts med. Det bliver mega varmt, så jeg tror ikke jeg behøver lange bukser, men jeg pakker nogle med alligevel. Jeg pakker også en toilettaske og lægger den ned i kufferten. Jeg tager også nogle forskellige kjoler med og nogle sko, både flade og høje. Træner Walters siger at han har styr på alt fodboldtøjet og tilbehøret. Det er godt for ellers ville der ikke være plads i min kuffert.

Efter at have pakket færdig og lukket kufferten har jeg besluttet mig for at se en film. Det tog nogle forsøg at få lukket den kuffert, men det gik tilsidst. Jeg finder min MacBook, går ind på Netflix og finder pitch perfect frem. Imorgen er sidste dag jeg skal i skole, så jeg har tænkt mig at mobbe de andre piger vildt meget! Haha, så sød er jeg nemlig. Men der er en ting jeg ikke glæder mig til når vi skal til Spanien. Eller faktisk to. Et, jeg kommer til at savne peanutbutter. To, jeg skal samarbejde med David i hele 5 dage. William har lovet mig at passe på peanutbutter og Jackson ville overveje at sætte David ned som midtbane.

Gad vide hvor mor og William er? Jeg tager min mobil op og går ind på mig og min mors samtale.

V- Victoria
M- mor

V- Hej mor!:) hvornår kommer dig og William hjem?
M- jeg kommer hjem om 1 times tid og jeg ved ikke hvornår William kommer hjem.
V- hvad laver han da?
M- han er på arbejde
V- okay, vi ses derhjemme:)
M- ja det gør vi:)

Jeg har huset alene i en time mere. Hvad skal jeg lave? Det er kedeligt at se film. Mine tanker bliver afbrudt af dørklokken. Jeg løber ned af trappen og hen til døren. Jeg åbner den og ser en lille pige med tåre i øjnene stå i døren. "Hejse lille ven. Hvad er der sket med dig?" Spørger jeg og sætter mig på hug. Hun er nok den sødeste lille skabning jeg nogensinde har set! Hun har lyst hår og kæmpe store blå øjne. "Jeg kan ikke finde hjem" siger hun og begynder at græde. "Kom indenfor! Så finder vi ud af hvor du bor" siger jeg og trækker hende med ind. Jeg får hende til at sætte sig i sofaen og jeg går ud i køkkenet for at lave noget varm kakao.

"Hvad hedder du?" Spørger jeg venligt og rækker den lille pige en kop kakao. "Felicia" siger hun genert og tager imod kakaoen. "Jeg hedder Victoria" siger jeg og smiler til hende. "Hvad hedder din mor og far?" Spørger jeg venligt og kigger på Felicia. "Andrea og Chris" "har du nogen søskende?" Spørger jeg. "En storebror" siger hun og tager en tår af sin kakao. "Kan du huske hvad du hedder til efternavn?" Spørger jeg hende. "Rivers" svarer hun og smiler. Aww hun er nutti. Vent hvad?! Sagde hun lige rivers og hun havde en storebror. "Hvad hedder din storebror?" "Jackson" svarer Felicia. Den motherfucker kan ikke engang passe på sin egen lillesøster. "Jeg ved godt hvor du bor så" siger jeg og smiler til hende. Et stort smil planter sig i hendes ansigt.

"Skal vi få dig hjem?" Spørger jeg efter vi har drukket vores kakao'er. "Ja" siger hun og rejser sig. Vi går ud og tager sko på, og derefter går vi ud på gaden. Jeg må ikke køre endu så vi bliver nød til at gå. Gudskelov bor Jackson kun 7 minutter væk herfra. "Hvor gammel er du?" Spørger Felicia imens vi går. "Jeg er 17 og bliver 18 om 1 måned" svarer jeg. "Hvor gammel er du?" Spørger jeg hende. "Jeg er lige blevet 7" svarer hun mega stolt. Felicia holder mig i hånden hele vejen hen til deres hus. Når vi når til deres hus ringer jeg på dørklokken. En selvsikker Jackson åbner døren. "Hey smukke" siger han med sit sædvanlige selvfede smil plantet i fjæset. Han blik bliver dog meget mere seriøst da han ser Felicia stå ved siden af mig. "Felicia?!" Siger han og tager hende op i sine arme. "Kan du ikke engang passe på din egen lillesøster?" Spørger jeg og lægger armene over kors. "Jeg troede hun var inde på sit værelse!" Siger han og sætter Felicia ned. Hun løber hen til mig og krammer mig. "Tak Victoria" siger hun med hovedet begravet i mit lår. "Det var så lidt søde" siger jeg og sætter mig på hug foran hende. "Pas godt på dig slev og bank din storebror for mig" siger jeg. Hun griner og krammer mig. Jeg krammer tilbage og rejser mig op. Jeg giver Jackson et blik inden jeg vender om på hælene og begynder at gå hjem.

XxforfatterbeskedxX

Hej mennesker!

Jeg har ikke så meget at sige andet end i gerne må skrive nogle ideer til hvad der kan ske. Skriv i kommentaren eller privat hvis i har nogle gode ideer.

Kapitlet er ikke rettet.

Det var nogenlunde det:)

Stem og kommenter hvis i får lyst

Xoxo Mia;*