Things We Do

3

"Har du så, en kæreste?" Spurgte han. Jeg kiggede lidt ned i jorden. "Jeg mener, nu hvor du er så så smuk, og så sød. Så må du da have en?.." Han kiggede på mig. "Tak.. Men nej, det har jeg ikke. Min eks valgte at fucke det hele op.." Svarede jeg og kunne mærke mine øjne blive lidt vandet. Det hele huskes som var det igår.

"Er det noget du vil snakke om?" Spurgte han. "Hvorfor ikke.." Jeg træk vejret dybt, og begyndte:

"Det hele startede med at vi var til en fest. På det tidspunkt var jeg jo så kærester med Victor. Han sagde ag han ville gå på toilettet. Jeg sagde det var okay, og prøvede at finde min bedsteveninde, Josephine. - Dengang var det ikke Ophelia, men det blev det samme aften. - Jeg kunne ikke finde min Josephine nogen steder, og ville så lede efter Victor. Der var gået en halv time og han var ikke kommet tilbage. Jeg ledte alle værelser igennem i det hus hvor var. Da jeg så kom til det sidste værelse, lå Josephine og Victor og råsnavede i sengen. Jeg var SÅ knust. Jeg havde mistet min bedsteveninde og min kæreste. Jeg besluttede så at jeg ville tage hjem, da jeg ikke havde lyst til at være der mere. På vej ud, gik Ophelia og jeg ind i hinanden. Vi sagde bege undskyld, og grinte. Hun spurgte mig så hvorfor jeg havde mascara i hele ansigtet, jeg fortalte hende så historien og siden der har vi bare være sammen." Jeg åndede ud. "Wow.." Thor lød chokeret. "Det er ikke det hele.." Sagde jeg. "Er der mere?" Jeg nikkede. "Et par dage efter festen kom Victor hjem til mig. Han spurgte hvorfor jeg ikke ville snakke med ham. Mine forældre var ikke hjemme. Da jeg fortalte ham det med Josephine, sagde han bare at det ikke passede. Jeg blev ved med at sige at jeg ikke gad ham mere. Men det ville han ikke høre på. Jeg skubbede ham væk fra mig, men det skulle jeg aldrig have gjort. Han gav mig en lussing. Sparkede mig i maven, og slog mig flere gange i ansigtet.. Siden den dag har jeg ikke rigtig haft lyst til at få en kæreste.." Efter jeg havde fortalt det, stoppede Thor op. "Emma, slog han dig virkelig?" Jeg stoppede også op. "Ja.. De-det gjorde han." Svarede jeg.

"De.." Han stoppede sig selv. Jeg kunne mærke mine øjne blive mere og mere våde. Hver gang jeg fortæller historien til nogen, har jeg det med at græde.

En tåre ramte min kind. En til. En til. Og en til. "Emma, græder du?" Thor kom helt hen til mig. "De-det ligemeget" svarede jeg snøftene og gik videre. Han tog fat om mit håndled og hev mig hen til ham. "Det er bestemt ikke ligemeget!" Sagde han bestemt. Han lagde posen på jorden, og placerede sind arme om mig. Han trak mig helt ind til sig. Duften fra ham susede ind gennem mine næsebor. Det var en god duft. "Jeg kan ikke forstå det.." Hviskede han. "Forstå hvad?" spurgte jeg. "At an slog dig. Sparkede dig. Han er jo syg!" Svarede han surt. "Det okay. Sket er sket" snøftede jeg.

"Skal vi ikke gå tilbage?" Spurgte jeg, efter vi havde stået og krammet i lidt tid. "Jo" svarede han. Han tog langsomt min hånd i hans. Vi flettede vores fingre sammen. Det føltes forkert, men også rigtig at gå sammen med Thor på den her måde.

Noget i mig spørger, bare det kunne blive sådan her. For altid !