34

3.9K 95 7
                                    

Anthon kom helt tæt på mig. Før jeg vidste af det, havde han lagt sine læber på mine. Jeg stivnede. Hvorfor gjorde hak det!? Jo mere jeg tænkte, fandt jeg ud af st vi stadig står og kysser.. Jeg trak mig hurtigt væk fra ham. "Hvad fanden laver du!?" Råbte jeg. "Undskyld.." Jeg hørte snøft bag mig. Årh nej.. Ikke nu! Jeg vendte mig om og så Thor. Hans øjne var helt røde. "Hvorfor?" Spurgte han. Jeg bed mig i læben for ikke at fælde et par tåre. "Leif, det var mig! Ikke hende!" Anthon kiggede skiftevis på os. "Min bedste ven og min kæreste? Den har i fandme klaret godt!" Thor tørrede sine øjne. "Thor, hør li-" "-Nej! Jeg gider ikke høre mere på dit pis!" Kom det hårdt fra ham. Der faldt tårene. De trillede skiftevis ned ad mine kinder. "Det var mig! Ikke hende!" Anthon gik imod Thor. Jeg blev bare stående. Helt mundlam.

"Det kan du sku da sagtens sige!" Thor gik imod Anthon. De stod nu helt tæt. "Hvorfor skal du altid tage dem jeg finder?" Spyttede Thor. "Hvad fuck snakker du om?" Spurgte Anthon. "Har du allerede glemt Sophie?" Thor klemte sine øjne lidt sammen. "Når, hende! Ej, det var i tredje." Anthon grinte. "Ja, men nu gør du det med hende, jeg elskede af hele mit hjerte!" Thor knyttede sine næver. Jeg begyndte at græde lidt mere, da han sagde 'elskede'..

Thor skubbede blidt til Anthon. Anthon skubbede igen. Det endte med at de begyndte at slå på hinanden. Jeg blev skræmt!

"Stop! Thor! Anthon!" Jeg gik over og prøvede at få dem fra hinanden. "Skrid!" Råbte Thor. Jeg løb indenfor og fandt Teodor. "Teo! Anthon. Thor. De de.." Jeg rystede, græd. Hvorfor gjorde de det!? "Hvad er der med Anthon og Thor!?" Spurgte han ivrigt. "De.. de.." Jeg hev ham med udenfor. Da han så der løb han indenfor og hentede nogle flere. Lauge, Maximilian og Jacob kom.

"Drenge! Stop!" Teodor gik hen til dem. De lå oven på hinanden og bare slog hinanden. Jeg græd mere og mere.

Maximilian kom over til mig. "Hvorfor gør de det?" Spurgte han. "Anth ky.. kyssede mig.." Stammede jeg og græd endnu mere. "Seriøst!?" Han så chokerende ud. Han lagde sine arme om mig for at trøste mig.

"Kan du ikke bare fucking forstå det !!??" Råbte Thor. "Leif, rolig!" Jacob gik over til ham. "Nej! Den idiot skal fandme ikke bare råsnave min kæreste!" Thor så virkelig sur ud. "Jeg forstår dig godt. Men i behøver da ikke at slås om det? Emma er din kæreste!" Jacob kiggede seriøst på Thor. "Jo! Men.." Han kiggede over på mig. Jeg græd stadig. Rigtig meget. "Jeg ved bare ikke om hun ville mere!" Thor sparkede til en stol og gik. Jeg satte mig ned og græd endnu mere.

"Hey.." Teodor kom over til mig. "Je.. je.." Jeg kunne ikke få sagt noget. Thor var væk. Måske, for altid..

"Nej!" Jeg rejste mig op og begyndte at gå. Jeg gik efter Thor. Jeg kunne se en skygge længere op a stien. Tårene strømmede stadig ned ad mine kinder. Jeg gik lidt hurtigere. Jeg kunne høre han græd.

Han vendte sig om. Da vi fik øjenkontakt rystede han på hovedet og gik hurtigere. Jeg småløb for at nå ham. Jeg var kun få meter bag ham nu. "Thor.." Snøftede jeg. "Jeg gider ikke!" Sagde han surt, men også trist. "Han kyssede mig bare! Han sagde også at han er vild med mig, og at jeg er hans 'kind of perfect'. Han sagde at du havde taget mig fra dig. Jeg sagde det aldrig ville blive noget!" Jeg bed mig i læben. "Men.. Det var stadig min bedsteven og min kæreste der kyssede!" Sukkede han. "Det ved jeg.."

Things We DoWhere stories live. Discover now