Things We Do

23

Vi havde fået fri fra skole og jeg var på vej hjem.

"Hey, Emma!" Jeg vendte mig om og så Victor og nogle andre drenge gå lidt bag mig. Jeg begyndte at gå hurtigere. "EMMA!" Blev der råbt. Jeg satte mig op på min cykel og begyndte at cykle.

Jeg cyklede åbenbart ikke hurtigt nok. Noget bag mig stoppede cyklen. Jeg bed mig i læben og turde ikke vende mig om. "Jeg høre du har fået kæreste på?" Victors stemme skar i ørene. Jeg svarede ham ikke.

"Passe det ikke?" Spurgte han igen. Med en meget hårdere tone. Jeg ignorerede ham igen.

"Du vil vel ikke have at jeg slår dig igen?" Hans øjne blev til en lang streg. Det same gjorde hans mund. "Ne..nej.." Stammede jeg og kiggede ned i jorden. "Så svar dog!" Han hev min hage op så vi fik øjenkontakt. Hans grønne øjne lyste had. "Ja.." Hviskede jeg skræmt.

Victors øjne blev lidt større. De lyste mere had end før. Han kom tættere på mig. Jeg gik et par skridt tilbage.

Han kom helt hen til mig. Hans ene hånd stramte sig om min højre overarm. "slip!" Sagde jeg hårdt. "Hvorfor skulle jeg det?" Han grinte smørret. "Jeg blev aldrig færdig den dag." Hans anden arm gav mig en knytnæve i maven. Et gisp forlod mine læber. Der kom et slag til. Et til. Og et til. Små skrig forlod min mund.

"Hold nu op med og tud!" Grinte en af hans såkaldte venner. Der kom en ny en hen til mig. Han sparkede mig. Jeg faldt hurtigt til jorden. Flere slag kunne mærkes.

"Hey! Hvad fanden laver i!?" En dyb stemme råbte efter Victor og hans venner. De stoppede det de havde gang i og løb væk.

Jeg mærkede noget der bevægede sig ved siden ad mig. "Er du okay?" Den dybe stemme var tæt på. "Je..je.." Jeg kunne ikke sige noget. Smerterne i min mave var enorme. "Hvad hedder du?" Spurgte han. "E-Emma." Jeg hostede. "Emma, kan du ikke fortælle mig hvor du bor? så kan jeg følge dig hjem." Jeg kunne fornemme at han smilte. Jeg fortalte ham min adresse. Han løftede mig langsomt om.

"Så." Han satte mig ned og bankede på døren. Min mor åbnede hurtigt døren. "Emma! Hvad er der sket? Hvor har du været henne!?" Min mor tog hurtigt imod mig. "Tusind tak for hjælpen.." "Oliver" "Oliver, det jeg rigtig glad for!" Min mor gav "Oliver" et smil og lukkede døren. Hun bar mig hurtigt ind i min seng.

"Hvad er der sket?" Hun satte sig ned ved siden af mig. "Victor kom.." Svarede jeg. "Victor? Hvad gjorde han!?" Hun klemte min hånd. "Sparkede mig. Slog mig..." Jeg tog min dyne over mig. "Hvorfor kan dreng ikke bare lade sig være!" Mumlede hun. "Det er fordi jeg er blevet kærester med Thor. Det vil han ikke have." Jeg sukkede. "Men det skal han da slet ikke bestemme. Det er dit liv!" Min mor lød sur. "Ja, og jeg elsker det! Men jeg er bare bange for at han måske gør det igen, hvis han får chancen.." Jeg bed mig i læben. "Du bliver hjemme resten af ugen. Jeg vil ikke have at der sker dig mere!" Min mor smilte og gik igen. Jeg prøvede at sove. Men Victors ansigt kom altid frem. Jeg prøvede at tænke på Thor. Det hjalp.