48

3.7K 88 18
                                    

Jeg vågnede næste dag, dog ikke med hovedpine. Anthon lå stadig ved siden af mig. Han sov. Han ser faktisk ret sød ud når han sover. Jeg lagde mig om på siden og støttede mig ved hjælp af min albue. Jeg kørte forsigtigt mine fingre gennem hans gyldne hår. Jeg så ham smile. Pinligt.. Jeg troede han sov. "Godmorgen!" Kom det hæst fra ham. "Godmorgen" gentog jeg og kørte stadig mine fingre gennem hans hår. "Har du sovet godt?" Spurgte han. "Ud over jeg har sovet på en flad madras, i et telt, til Roskilde Festival, så har jeg sovet fint." Svarede jeg. Anthon grinte. "Det da ikke sjovt?" Jeg daskede til hans skulder. "Hm.. Nej, men det er det her!" Han skubbede mig ned og satte sig oven på mig. Han begyndte at kilde mig, helt vildt. "Anthon! Stop!" Skreg jeg. "Næh!" Han blev grinende ved med at kilde mig. "Anthon!" Skreg jeg igen. "Shh! Du vækker de andre!" Han grinte igen. "Jeg skal jo have noget hjælp!" Svarede jeg og skreg hans navn en gang til. "Hvad sker der?" Blev der råbt udenfor teltet. Anthon stoppede med at kilde mig og grinte bare mere i stedet. Jeg grinte med ham. "Vi .. Vi laver ikke noget!" Råbte Anthon tilbage. Han kiggede ned på mig igen. Han stoppede med at grine og smilte i stedet for. Jeg smilte også. Han strøg sin hånd over min kind. Jeg kunne mærke varmen fra hans hånd på min kind.

"Du smuk" hans ord røg ud af munden på ham. Jeg smilte bare til ham som svar. Han lænede sig ned mod mig med sig blik rettet mod mine læber. Det her ender galt. Det er jo forkert. Fuldstændig forkert. Jeg elsker jo stadig Thor.

Mens jeg tænkte, havde jeg slet ikke opdaget at Anthon var kommet helt ned til mine læber. Jeg bed mig i læben og kiggede væk. Lige inden hans læber ramte mine, drejede jeg mit hoved så han kun ramte min kind. Jeg kunne høre ham sukke. "Undskyld Anthon.. Men det er bare lidt forkert at gøre det.." Jeg tog hans hånd og kiggede ham i øjnene. "Det er på grund af Thor, ikk!?" Han så sur ud. "Jo.. Det er det.." Svarede jeg. "Hvis det er så forkert og du ikke vil have noget med mig! Hvorfor skal du så spille så sukkersød og ligge op til en masse ting, som du jo så slet ikke har lyst til når det så skal til at ske!? Det her gider jeg altså heller ikke!" Han fjernede sig fra mig. "Men Anthon.." "Nej, det er vidst bedst hvis du ikke har noget kæreste!" Han forsvandt ud af teltet. Jeg sukkede højlydt og hev soveposen helt op til min hage. Nar. Idiot. Hvorfor skal han være sådan!? Det er jo ikke fordi jeg har det pisse nemt! Min kæreste har været mig utro med sin "eks".

"Emma.." Jeg hørte en hæs, dog velkendt stemme. "Mhm?" Var det eneste jeg svarede tilbage. "Kan vi ikke godt snakke.. Jeg ved godt du ikke gider, men jeg overvejer at tage hjem, og vil bare godt snakke med dig om det inden." Han lød stadig trist. "Ja.." Jeg vendte mig om på siden, så Thor ikke kunne se mig, eller mit ansigt. Lynlåsen til teltet lød, og jeg kunne mærke noget der satte sig for enden af madrassen.

"Jeg altså stadig virkelig ked af det.." Han snøftede. "Det var min skyld" røg det ud af mig. "Din skyld? Nej!" Sagde han. "Jo. Hvis jeg ikke havde afvist dig, ville det aldrig være sket!" Jeg fældede et par tåre. "Stop, Emma! Det har overhovedet intet med dig at gøre! Kun min dumhed! Jeg fortryder det så inderligt meget. Josephine er her ikke mere. Jeg bad hende om at tage hjem. Jeg ville ikke se på hende mere."

Things We DoWhere stories live. Discover now