Den første gang - Marcus & Martinus

"Hej jeg hedder Martinus"

Mandag ugen efter 09:10

"Nå glæder du dig til i dag?" spørger Sille, jeg nikker ignorerene og laver videre på nogle matematik lektier, jeg hørte slet ikke hvad hun spurgte om. Vi sidder hjemme i min seng, jeg får inhentet nogle lektier og Sille plapre løs om alt mellem himmel og jord, vi skal først møde kl. 09:30 fordi..omg "OMG SILLE DE KENDTE KOMMER JO IDAG!"..Sille vender øjne af mig, "Ja det er så det, jeg har prøvet at fortælle dig i en halv time" jeg skæver til hende, men efter lidt tid, kaster jeg en pude i fjæset på hende.

Døren smækker bag os og vi trasker hen til skolen. Ingen af os snakker på vejen derhen, Sille har også snakket rigeligt, så det gør mig egentlig ikke noget.
Da døren åbner ind til skolen, går det op for mig, at jeg har glemt min telefon derhjemme. Fællesrummet er allerede fyldt op med spændte 7,8 og 9.klasser. "Skal vi ikke mase os forrest" spørger Sille, jeg kigger på hende med et beende blik "Jeg har for helvede glemt min telfon derhjemme, jeg bliver seriøst ned til at hente den, er tilbage om 2 minutter" siger jeg undskyldene, "Nå okay, men ikke bliv sur pga. Jeg score William først" griner Sille.

Jeg løber hurtigt hjem, for jeg vil ikke gå glip af noget. Da jeg står foran hoveddøren fisker jeg hurtigt mine nøgler frem. De driller og vil ikke låse døren op, dog efter nogle forsøg får jeg åbnet døren. Jeg løber op på mit værelse og tager min telefon, da jeg skal til at låse døren kommer jeg i tanke om, at jeg glemte at slukke lyset i gangen, hmm fuck det.
Jeg når hen til skolen, det tog alligvel lidt længere tid end jeg regnede med.
Jeg løber op af skoletrappen med de nymalede vægge, føj det lugter kunsigt.
Jeg skal til at tage i dørhåndtaget, men en person på den anden siden får trukket ned i det først. Jeg får et kæmpe chok og taber min telefon på den hårde gulv, jeg skynder mig irriteret ned for at samle den op "helt ærligt, skærmen er jo smadret" sukker jeg.. "Shit det var virkelig ikke med vilje, at gøre dig forskrækket" siger en stemme. En ubekendt norsk stemme. Jeg vender mig hurtigt for at se hvem det er. Foran mig står en dreng på ca. min alder, brune øjne og fedtet hår.
"Hej jeg er Martinus"

Håber i nød afsnittet, husk endelig at skriv hvis der er noget i undre jer over, ellers husk at smid en stjerne, hvis i kunne lide den <3