Den første gang - Marcus & Martinus

Tusenfryd Forlystelsespark 3

Martinus og jeg står og venter på Sille og Marcus kommer ud af bådene. Imens står vi og kigger på en bod med smykker. Der er ikke rigtigt nogle pæne nogle. Martinus står og tripper lidt frem og tilbage. Jeg går over og krammer ham. Han er den perfekte krammebamse.

Man kan pludselig høre en masse skridt. Der kommer Sille og Marcus løbende, da de standser foran os flækker de af grin. Sille tog noget op af sin taske, det var et billede de havde købt. Et billede af mig og Martinus i bådene! Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at der blev taget billede. Hun viser det til os, og ja der sidder vi bare og er slugt i hinanden. Jeg kan mærke varmen stier til hovedet og mine kinder blusser op. Jeg gemmer mig i hættetrøjen. Ej hvor er det bare pinligt. Martinus omfavner mig og kysser mit hovede udenfor hætten. Det hjalp lidt.
"Men vi købte det egentligt til jer" grinte Marcus og rækker os billederne. Martinus hiver det hurtigt ud af hånden på Marcus. Han kigger på billedet og får sådan et klamt tilfredsstillende smil på læben. Jeg vender bare øjne.

Tiden er ved at være inde til, at vi skal gå. Vi finder Kjell-Erik side med en kop kaffe, på den samme bænk. Han smiler til os og spørger ind til dagen.
Vi sætter os allesammen ind i bussen. Denne gang vælger Sille og jeg at sidde sammen, så kan drengene også få lidt tid sammen.
"Thilda, jeg tror Marcus kan lide mig" fniser Sille lavt. Jeg kigger overrasket, men med er smil i hele fjæset på hende. Jeg skulle til at råbe "OMG JEG VIDSTE DET" men hun får hurtigt holdt mig får munden. Hun tyssede på mig, men begyndte at forklare.
"Altså Marcus var bare så sød og anerledes da vi snakkede i båden. Det endte også med, at han tog mig i hånden" hvinede hun. Hun så virkelig glad ud. Det er ret tydeligt at hvis han har følelser for hende, at det er gengældt.

"Sille, Martinus og jeg har aftalt at være sammen efter aftensmad, da det er vores sidste aften sammen, så kunne Marcus og dig jo også bare være sammen?"
Hun skæver til mig, men nikker.
"For din skyld" siger hun så.
"For dig og Marcus første kys skyld" griner jeg.
Hun slår mig irriteret men blidt, jeg griner bare videre.