Den første gang - Marcus & Martinus

Mig og Marcus på terassen

Dagene begynder at gå hurtige og vi nærmer os d. 22 December.
Jeg sidder lige nu ude på deres terrasse, ja tro det eller ej.
Det er pisse koldt og jeg sidder alene kun i joggingtøj - som altid basically.
I dag er en af de dage, hvor jeg bare har lyst til at græde, en dag hvor alle bare er dumme og irriterende.
Jeg har samlet en hård kugle af sne, som jeg bare sidder og venter på smelter i min håndflade, selvom mine hænder næsten føles koldere en den.
"Hvad laver du her ude alene?"
Jeg vender mig om og ser Marcus, med en skovl i hånden, igen.
"Nå nu ved du måske hvad du skal bruge skovlen til?" griner jeg og ignorere hans spørgsmål.
Han smiler og sætter sig ned ved siden af mig,
"Ja, jeg havde tænkt mig at skovle sne væk fra terrassen, men nu stopper du mig i det igen" siger han fornærmet, med et ironisk blik. Jeg puffer ham i siden og håber at han vil føre en samtale, så det ikke bliver alt for akavet.
"Thilda må jeg spørge om noget?" siger han pludseligt. Han sukker tøvende og hans ånde bevæger sig som røg ud i kulden.
"Det kommer meget an på hvad" svarer jeg tøvende.
"Jeg tror jeg er blevet lidt glad for Sille" mumler han stille.
"Suprise" siger jeg ironisk imens jeg niver ham i armen, han er helt rød i knolden.
"Men jeg tror ikke hun kan lide mig" sukker han, jeg kigger underligt på ham, altså hvorfor fuck tror du så, at hun gider at sove sammen med dig tumpe - tænker jeg.
"Jeg prøvede at kysse hende her forleden dag, men hun afviste mig og nu har det bare været lidt akavet siden" griner han, selvom man tydeligt kan se, at han har det pisse nederen over det.
Jeg ligger en hånd på hans skulder "Marcus jeg ved at hun godt kan lide dig, hun var sikkert bare nervøs" siger jeg med en beroligende tone, selvom jeg godt ved, at den reelle grund var, at Sille ville have at det skulle være mere specielt, men jeg tænker ikke, at jeg behøver at gøre ham mere "upset" end han allerede er.
Jeg rejser mig stille op og kigger på ham "your day will come, I promise" siger jeg og rækker en hånd ned til ham.
Vi går først indenfor i stuen, hvor Kjell-Erik, Emma og Gerd Anne sidder og ser fjernsyn, men vælger derefter at gå op ovenpå. Sille sidder alene på værelset, hun er igang med at snakke i telefon med hendes far, jeg snakkede også med min mor igår. Jeg savner dem faktisk en lille bitte smule.
"Nå men tak fordi..ja du ved" smiler Marcus og går ind på sit værelse.