Den første gang - Marcus & Martinus

Hidsige mig

Martinus bærer mig ind i stuen hvor Marcus og Sille sover. Det ligner at de næsten er flettet ind i hinanden så tæt de sidder.
"Skal vi ikke gå ovenpå" siger Martinus og blinker sødt. Jeg nikker, altså man skal jo udnytte når Martinus gerne vil bære en.

Han dumper mig ned i hans seng, hvor han derefter selv putter sig ind til mig.
"Er der andre sider jeg skal vide om dig, end at du er en lille hidsig en?" spørger Martinus imens han griner, jeg tænker mig lidt om "hmm jeg gav engang en 9.klasses dreng en lussing, men det må nok være under kategorien hidsig såå" siger jeg stolt, ikke fordi jeg er så stolt over det.
"Vent hvad, hvorfor?" spørger Martinus.
Jeg kigger uskyldigt på ham "altså han prøvede at kysse mig" siger jeg forsvarende, Martinus smiler for sig selv "ej så det også okay, desuden skal ingen kysse på min kæreste udover mig" griner han.
Jeg smiler og sætter mig oven på ham "Martinus der noget vi ikke har snakker om" mumler jeg, han kigger undrende på mig "jeg lytter" hvisker han.
Jeg venter med at sige noget, før jeg får formuleret ordenligt i mit eget hovede.
"Lige nu er det jo juleferie, men det bliver jo ikke ved med at være sådan, Sille og jeg tager hjem d. 22 December og så ser vi ikke hinanden inden næste år, hvor i sikkert allerede er taget på tour og alt sådan noget" mumler jeg lavt.
Martinus tager en dyb indånding "Vi skal nok finde ud af det" siger han. Jeg bliver lidt irriteret, altså tænker han slet ikke på, at vi ikke kommer til at ses inden fkn 2019!?

Jeg ligger mig ned ved siden af ham og vender ryggen til, det gør mig lidt frustreret, at Martinus ikke tænker på vores fremtid ligesom jeg gør.
Jeg kigger bare lidt ind i væggen, indtil jeg mærker en varm krop omfavne mig.
"Vil du så med, hvis vi skal på Tour" hvisker han. Jeg vender mig hurtigt rundt "mener du det!" hviner jeg, han smiler "altså jeg snakkede med min far om det og han sagde, at du og Sille godt kunne komme med på den næste, men jeres forældre ligesom skulle godkende det" siger han smilende.
"Ihh ej det vil jeg mega gerne" hviner jeg.

"Men der er også noget andet vi nok lige skal have snakket om Thilde" siger han og kigger mig dybt i øjnene.
"Min far ved godt at vi er prettymuch sammen, men jeg synes at vi skal gøre det officielt for min mor og far imorgen" ....."vi skal også lige finde ud af, hvad vi gør med vores fans og om vi gør det helt officielt" mumler han. Jeg stivner lidt, I de her dage har jeg lidt haft glemt hvem Marcus og Martinus egentlig er. Jeg har aldrig selv tænkt frem til dette punkt, det bare noget jeg har sagt til mig selv aldrig skulle ske. Hvad ville folk ikke tænke og sige, ville folk hate på os eller ville de støtte? Jeg ved ærligt ikke om jeg er klar til det.
"Lad os også snakke med din far om det" siger jeg nervøst.

"Så vi hjemme!" høres nede fra stuen.