Den første gang - Marcus & Martinus

Trofors

"Så vare turen ikke længere"
Jeg sætter mig op med en chok, Kjell-Erik sidder og smiler til mig. Jeg må vidst have sovet en del.
Drengene er allerede gået ud af bilen. De står og spiller fodbold udenfor.
Det eneste jeg egentligt får øje på, er hvidt. Alt er vidt, selvom klokken er midnat.
Jeg træder ud af bilen pg synker ned i sneen, mine fine hvide sko, bliver hurtigt gennemblødte.
"Så piger, skal jeg ikke vise jer ind?" spørger Kjell-Erik. Sille og jeg nikker ivrigt med blikket på et stort vidt hus.
Han låser døren op, og vi går forsigtigt efter ham. Marcus og Martinus står stadig ude i deres forhave og spiller bold.
Jeg banker hårdt alt sneen fra mine sko af på dørmåtten og stiller dem i deres opgang. Der er stort, tænker jeg.
Kjell-Erik viser os op til et værelse, hvor en dobbeltseng er redt.
"Det her er jeres værelse, bare føl jer hjemme, jeg tænker at drengene godt vil vise jer resten af huset imorgen, jeg går i seng nu" smiler Kjell-Erik. Han lukker døren bag sig og går nedenunder.
"Ihh så er vi her!" Hviner jeg og kaster mig ned på den store seng. Efter mig kommer Sille hoppende. Vi ligger i lidt tid og snakker.
"Hallo Thilda?"
Jeg vender mig på maven og kigger op "hmm hvaad?"
Sille rykker sig tættere på mig, det ligner at hun er ved at flække af grin "Lov mig lige, at du ikke gør det med Martinus i den her seng!" efter hun får sagt det, er hun flad af grin. Jeg kaster en pude efter hende "jeg troede det var noget alvorligt omg" råber jeg, hun ligger stadig og flækker af grin "det er sku da alvorligt, jeg skal sku ikke sove i en seng med bedskidte lagner!" Halvråber hun grinende. Jeg vender øjne og hopper op på hendes ryg.
"Okay men det samme gælder dig og Marcus"
Hun kigger mærkeligt på mig, men bliver lidt rødere i kinderne. Jeg buster hende straks og hun gemmer sig bag hendes hænder "Nuurh hvor du sød, du er forelsket! Du er forelsket!" halvråber jeg, da døren ind til værelset går op. Der står Marcus.
Der bliver hurtigt stille. Jeg tror lidt han skal til at fortælle os, at vi skal dæmpe os.
"Jeg håber ikke jeg forstyrre, men jeg tænkte om i ikke ville se resten af huset..eller jeg kan bare vise det imorgen" siger han akavet med blikket i jorden.
"Nejnejnej du forstyrre ikke" udbryder jeg, jeg kan mærke Sille niver mig lidt ryggen så jeg sender hende et surt blik "faktisk...så sad vi lige og snakkede om, at du kunne give Sille en rundvisning, fordi jeg skal nemlig lige noget andet" mumler jeg, jeg prøver virkelig ikke at grine.
"Øhm okay det kan jeg godt" siger Marcus højt. Jeg smiler til Sille "Jamen godt så" griner jeg, hun smiler til Marcus og går hen mod ham, inden hun forlader rummet sender hun mig en skulende blik, jeg griner bare og laver blinkende øjne.