Den første gang - Marcus & Martinus

Måske jeg bare skulle flytte?

Han kommer traskende ind, ikke lige det flotteste outfit, dog pænere end vores badekåber.
Vi sætter os alle i den roede seng, vi regnede jo ikke lige med at få gæster. Sille tager en bolle med smør og hindbærmarmelade. Jeg kan bedst selv lide jordbærmarmelade, det synes Sille er mærkeligt. Jeg tager selv og nipper lidt til frugten, men spiser det ikke. Egentlig er jeg ret sulten, men kan ikke få mig selv til at spise noget.
"Hvor er Martinus så nu?" spørger jeg, Marcus kigger op fra sin nutellasmurte bolle.."Min far og ham gik et eller andet sted hen, men det er ret lang tid siden, så ved ikke hvor de er nu" han smiler til mig med et kækt blik, jeg kunne regne ud at han vidste det, der skete i går. Jeg rejser mig op fra sengen, Sille kigger undrende på mig, men jeg lader som om, at jeg ikke ser det.
Jeg forlader rummet og døren bag mig smækker, jeg når kun lige at høre Sille's høje latter.
Jeg står og fumler lidt med min telefon, min mor har skrevet.

Hej skat. Jeg håber at alt går vel i Oslo, jeg har lige bestilt den der bluse du snakkede om, kys mor.

Jeg smilte for mig selv, min mor var blevet meget sødere af, at jeg var væk hjemmefra - måske jeg bare skulle flytte? Jeg kom til at grine, ikke for mig selv, men højlydt. Jeg mærker pludseligt et hoved på min skulder og duften af renhed. Jeg vender mig hurtigt om, og der står Martinus, med vådt nyvasket hår. "Hvad står du og griner af?" smiler han sødt
"Ikke noget" siger jeg og stryger min hånd på hans kind. Han trækker mig ind til et kys, hvilket gør mig lettet, jeg havde nemlig haft en ide om, at han havde fortrudt i går.
"Kom jeg skal vise dig noget" siger han, med en lusket stemme, jeg skæver underligt til ham, men han trækker mig alligevel med i ærmet. Lige pludselig fumler han med noget i lommen, han trækker et kort op og slider det igennem, til han hotelværelse.
Wow det er også er flot stort værelse, men Sille og jeg's er enormt.
Gardinerne er trukket for, så lyset er ret svagt. Jeg kigger underligt på Martinus, hvad skulle han vise mig?
Han kigger mig dybt i øjnene og smiler. Der står vi i lidt tid og studere hinandens ansigter. Vi ender som altid op i et kys, hvad bliver det næste?

Hej allesammen, tusinde tak til jer der læser min historie - og tak til dem der voter og kommentere, det betyder meget.