Den første gang - Marcus & Martinus

Flødedreng

Vi kommer ned i stuen og ser Sille sidde på skødet af Marcus i sofaen. Nurgh hvor ser de dog bare søde ud, de har ikke lagt mærke til Martinus og jeg.
"Okay er du klar?" spørger Sille, Marcus. Han åbner munden og hun kaster en popcorn ned i hans mund. "Uh du greb den" griner hun, Marcus ligger sig over hende og de griner begge. De har stadig ingen ide om, at Martinus og jeg står og kigger på dem.
"Er I så blevet kærester?" spørger Martinus pludseligt, jeg sparker ham i benet. Forhelvede Martinus, det var meningen at vi ikke skulle ædelægge deres moment. "Ups" hvisker han. Ja det er så forsent.
Sille og Marcus vender sig hurtigt om, Marcus skærer en grimasse da han ser os, Sille smiler egentlig bare normalt.
"Nej det er vi ikke" siger Sille akavet og kigger over mod Marcus, som bare sidder med et smørret smil "det er vi snart" siger han selvsikkert, Sille begynder at grine "orh you wish" siger hun og ligger sig oven på ham.
"Vi er jo næsten kærester" mumler han. Sille stryger sin hånd over hans læber og tysser på ham.
"I bliver så meget kærester" siger jeg afbrydende og snupper et æble fra deres frugtskål.
"Hun har fat i noget" siger Martinus og følger efter mig op på værelset.
"Se de synes også vi skal være kærester" kan man høre Marcus argumentere nede i stuen. Jeg griner for mig selv, hvis bare vi skulle være her i længere tid, så havde Marcus 100p fået den i kassen.
"Thilda du har fået en besked" mumler Martinus, siden hvornår er han begyndt at fortælle mig det?
"Den er fra en eller anden Valdemar" siger han, jeg står og tænker mig lidt om, hvem Valdemar..da det går op for mig hvem Valdemar vi snakker om. Jeg stivner lidt og tager imod mine telefon.
Jeg låser hurtigt min telefon op og lader Martinus kigge med, så han ved jeg ikke skjuler noget.
Det er et selfie af Valdemar i bar overkrop med teksten:

Hey Thilda, kan jeg komme forbi dig en dag i ferien inden jul? Bare så vi kan snakke om det der skete.

Jeg og lukker hurtigt snappen ned og kaster min telefon hen på sengen.
"Hvem er det Thilda?" siger Martinus med er bestemt stemme, jeg sukker jeg magter ikke at snakke om Valdemar.
"Thilda hvad mener han og hvorfor sender han dig sådan et billede?"
Jeg sukker irriteret "Jeg ved det ikke Martinus okay" mumler jeg irriteret.
"Thilde skriver du med em anden?" spørger han pludseligt. Jeg vender mit hovede imod ham "nej selvfølgelig gør jeg ikke det" smiler jeg.."men hvem er det så" spørger han irriteret.
"Okay fint, det er ham jeg slog og jeg ved ikke hvorfor han skriver" mumler jeg surt.
Martinus tænker sig om i 2 sekunder "nå ham der prøvede at kysse dig?" svare han, jeg nikker stille.
"Det kunne du bare have haft sagt jo"
Jeg løfter på skuldrene og drejer mig ind mod væggen.
"Irritere han dig?" spørger Martinus så, det gør han egentlig ikke, men jeg kan mærke at Martinus aldrig vil stoppe med at spørge ind til det, så jeg svarer bare "ja det gør han"

Han rækker ud efter min telefon og åbner den, ja jeg viste ham min kode i forgårs.
"Hey hvad laver du?" spørger jeg og sætter mig op.
"Skriver at han skal lade dig være" siger Martinus og griner lidt. Han går ind og tager et selfie af ham selv, og skriver

"Lad min kæreste være, eller det er mig der slår dig næste gang"

Han trykker send og vi begynder at flække af grin "what the fuck Martinus, er du nu blevet ligeså voldsom som mig" griner jeg, han læner sig over mig "nej, men voldsom forelsket i dig" siger han. Århh Martinus er en være flødedreng i dag.