Den første gang - Marcus & Martinus

Martinus er lækker

Sille er gået ud på toilettet, eller det siger hun i hvert fald, jeg er dog ret sikker på, at hun er gået ned til Marcus, eller måske egentlig ikke.
Mit humør er ikke lige helt i top, men det er min egen skyld.
Det går mig lidt på, at Martinus og jeg ikke er på god fod lige nu, men det også på grund af, at jeg er så skide hamrende jaloux. Faktisk tror jeg ikke, at du kan møde en person, så jaloux som mig.
Jeg har ligget lidt og spekuleret over livet, bare sådan generelt. Jeg er bange for at komme tilbage til Danmark, skolen og generelt bare hverdagen.
Egenligt er det her et eventyr, set fra den mest optimistiske side, men alligevel overvej det. Det begynder at gå op for mig, at det her ikke varer forevigt, faktisk er det måske kun en lille del, af det lange liv jeg har foran mig. Vil jeg virkelig bruge den del på, at ligge og surmule i min seng, fordi jeg er en dum 14-årig jaloux teenager?
Øhm nej det tror jeg ikke lige.

Jeg rejser mig hurtigt op, måske lidt for hurtigt, men går derefter straight hen mod Martinus værelse og skubber døren hurtigt op. Martinus kigger i chok op fra sin computer og op på mig, jeg står med armene over kryds og panikker lidt, da det går op for mig, at jeg ikke har forberedt mig et eneste ord.
Han sætter langsomt sin computer til side og sætter sig op i sengen. Jeg står stadig og sætter sætninger sammen i mit hovede, som vil lyde passende at sige højt, men Martinus er hurtigere end mig og tager styringen.

"Vil du fortælle mig hvad der er galt nu?" siger han og kører sine hænder gennem sit dejlige, bløde hår.
Jeg holder øjenkontakten med ham, imens jeg samtidig studere hele hans ansigt. Gud hvor er han egenligt lækker.
Han sidder der, med uglet hår og et opgivende blik i øjet, man kan da ikke have andet end lyst til at kysse på den dreng.
"Ja, men der er noget jeg bliver nød til først" siger jeg hurtigt og kaster mig ned i sengen over ham. Jeg tager fat om hans nakke og fletter mine ben ind i hans. Han ser først lidt chokeret på mig, men spiller bare med.
Mine læber rammer endelig hans. Stadig så dejlige som altid, næsten dejligere.
Jeg trækker mig langsomt fra kysset og putter mig ind i hans dyne.
Jeg har det lidt akavet over situationen, jeg ved egentlig ikke helt hvorfor - det bare lidt mærkeligt
"Men Thilda?" siger Martinus og ruller mig rundt, så jeg ligger lænet op mod han.
Jeg nikker og kigger på ham gennem mine øjenlåg. Ja mine øjne er lukket.
"Hvad var det, som du blev sur over før?" mumler han. Jeg tager mig hovedet og smågriner akavet "Amen det er så dumt, jeg var bare jaloux" siger jeg akavet. Han kigger underligt på mig. "Over hvad?"
Jeg sukker og kigger opgivende på ham "amen det bare fordi, Marcus har jo ligesom købt sådan nogle øreri.." mere når jeg ikke at sige, inden Martinus begynder at grine "hvorfor vidste jeg, at du ville klage over det" griner han, jeg kigger underligt på ham, altså hvorfor fuck griner han? Jeg er igang med at fortælle ham, hvor upset det gjorde mig og så griner han bare. Wtf.