Den første gang - Marcus & Martinus

Marcus fald

Vi skynder os ud, til en bil vi havde aftalt at mødes ved. Kjell-Erik har allerede informeret chaufføren om os, så vi hopper direkte ind. Gennem vinduerne, kan man se to drenge mase sig igennem alle de skrige piger. "Tænk på, at alle de piger er på vores alder" fniser Sille "Det er sku lidt weird, alstå så kendte er de da heller ikke, vel?" Spørger jeg "Faktisk, så tjek det her ud" siger hun. Hun rækker mit Vi Unge blad og slår op på en bestemt side.

Store Skandinaviske stjerner, på Tour med Jason Derulo.

Det er en side om Marcus og Martinus, det begynder at gå op for mig, hvad jeg er gået ind til.
To mega kendte stjerner, har inviteret min veninde og jeg til Oslo. Jeg havde ikke tænkt på alle konsekvenserne, jeg vil ikke have nogle skal finde ud af det, slet ikke folk for skolen. Ikke fordi det er pinligt, men de ville sikkert opfører sig anerledes, hvis de vidste det. Jeg tager mig til hovedet. "Bare tænk på, at vi har 3 ferie dage sammen, imens vores venner knokler i skolen" siger Sille med en opmuntrende stemme, jeg tøver lidt, men beslutter mig for bare at nyde tiden. Desuden er min mor ikke sur, hun sagde jo selv ja..Eller måske ville hun bare have mig ud af huset..haha?

*Bumb*
Sille og jeg kigger hurtigt op fra bladet, da vi får øje på en liggende Marcus. Han er faldet i mellemgangen af "minibussen", først kan jeg ikke lade vær med at fnise lidt, altså ikke højlydt. Mere inde i mit hovede.
Han bliver liggende og Martinus kommer løbende ind til ham. Det går op for både Sille og jeg, at han har slået sig, måske ikke så alvorligt i vores øjne, men vi skynder os hen, for at hjælpe ham op.
Kjell Erik kommer og mærker hans fod, "Jeg tror vi er ude i en lille forstuvning" man kan se Marcus triste ansigt, man kan regne ud, at han spiller meget fodbold - da han sidder med en i hånden. Nok også derfor det er ret træls.

Marcus bliver sat bag i bussen, så han kan ligge ned. Uden nogle kigger vender jeg øjne. Dengang jeg havde en forstuvning, pev jeg ikke som en lille dreng og han er endda 16. Men det nok fordi jeg ikke er verdens kendt og har en minibus der kan køre mig rundt alle stede, næh nej der må jeg tage cyklen.
"Thilda jeg har jo sagt, at du får hurtigere rynker, nå du rynker din pande" griner Sille. Hun havde åbenbart siddet og studeret mit ansigt.
Martinus havde sat sig ned til Marcus, så egentlig kunne ingen høre hvad Sille og jeg snakkede om.

"Hvis du skulle tilbringe en dag med Marcus eller Martinus, hvem skulle det så være?" Spurgte Sille, det var lidt som en chok, eller måske var det bare fordi hendes ansigt var boret ind i mit.