Den første gang - Marcus & Martinus

Sille du ikke min mor

Vi er landet i Trondheim. Det sner udenfor.
Jeg er mega træt i benene, selvom jeg har siddet ned de sidste par timer. Lufthavnen ser indviklet ud, der er fyldt med mennesker i juletiden.
"Du ser træt ud musse"
Jeg kigger op og Martinus rækker ud for at nusse min kind. Jeg nikker til ham og smiler "men ikke træt af dig". Han læner sig hurtigt frem og kysser mig på munden. Hans hænder glider af min talje og ned på mine hofter. Det er som om tiden står stille for os. Kun os.
Alle rundt om os drøner forbi, de har travlt ligner det.
Marcus og Sille kommer i syne "Hva så turtelduer, vi skal videre", bag dem står to vagter med vores bagage.
Vi er alle trætte og tager den nemme VIP udgang, Kjell-Erik viser vej og efter ham kommer vi alle 4 gående.
"Jeg tror vi skuffer en del fans nu" sukker Martinus, Marcus klapper ham på skulderen "ja det er jeg også bange for, men vi er sku også bare to drenge der skal hjemad" siger Marcus trøstende.
Jeg kan sagtens forstå at drengene er trætte, men på den anden side ved jeg også bare, at der er fans der har siddet i flere timer og ventet på dem, det plejer pigerne fra klassen nemlig at gøre.

"Hey du" Sille kommer op på siden af mig, jeg smiler til hende og sætter mig ind i bilen. Hun sætter sig ved siden af mig. Marcus og Martinus sidder nogle rækker foran os, så hvis vi snakker lavt nok, kan de ikke høre os.
"Har du det godt?"
Jeg kigger mærkeligt på hende, hun vender sig ned mod sin taske og rækker en flaske vand hen imod mig "Her, du skal drikke 1/3 af den", jeg vender øjne af hende og tager imod den, hun vil alligevel ikke give op.
Da jeg har taget den sidste slurk, kaster jeg den tilbage i hendes skød.
"Du kan godt huske hvad jeg sagde til dig tidligere ik, altså det med maden og sådan" siger hun, med en bekymret stemme. "Sille lad nu vær med det der igen" vrisser jeg.
"Jeg ved godt jeg ikke er din mor, men som din bedste veninde er det sku også mit ansvar at du har det godt Thilda!" halvråber hun.

Jeg får hurtigt øjenkontakt med både Marcus og Martinus, som hurtigt opfanger den dårlige stemning bagi.
"Øh vil i have en donut?" spørger Marcus hjælpende og rækker os en bakke med 2 i. En lyserød og en med chokolade. Sille tager imod dem og kigger spændt og irriteret på mig, hun venter bare på jeg tager en.
For at irritere hende lidt tager jeg den lyserøde og propper den i mig "Undskyld hvad var det du sagde lige før?" Siger jeg sarkastisk, med krummer i hele fjæset. Hun sidder bare og kigger på mig, indtil vi begge begynder at flække af grin. Vi griner så meget at jeg ikke kan få været, det punkt hvor det bare gør sygt ondt i maven.
"Men seriøst, jeg holder MEGET øje med dig" fniser Sille, jeg vender øjne og propper den anden donut i mig. Jeg er egentlig ikke så vild med donuts, men det bedre end at se Sille nyde den.