Den første gang - Marcus & Martinus

Savner jeg Martinus?

Det tideligt på morgenen, da Sille og jeg er på vej ud af døren. Min mor hjælper mig med, at bære min kuffert, da jeg krammer hende farvel, er det som om vi ikke skal ses i lang tid. Hun kysser mig på panden og efterlader mig med Sille og hendes far. Sille er i strålende humør, hun hjælper sin far med at putte bagagen ind i bagage rummet. Jeg sætter mig ind i bilen. Ruderne er helt dugget til, så jeg kan knap nok se ud af dem.
Jeg hører døren om bag til smække og ind komme Sille og hendes far. Sille sætter sig begejstret ved siden af mig.
"Nå glæder du dig?" Spørger hun, med en frisk morgen stemme, jeg nikker til hende. Altså jeg glæder mig virkelig meget, men jeg forstår egentlig ikke hvordan vi bare sådan kunne få fri.
Jeg sidder lidt med min telefon, selvom jeg godt ved det er ret asocialt. Med mine andre veninder havde jeg aldrig bare siddet sådan, men Sille's familie er ligesom lidt også min, så der tænkte jeg ikke rigtigt over det.
Sille prikker ligepludselig til mig, jeg kigger undrende på hende. Hun rækker en pose fersken vingummier hen til mig, jeg begynder at smile. Det minder mig om vores tur til Oslo, der spiste vi dem hele tiden med Marcus og Martinus, det er også mine yndlings.
Da vi er kørt i ca. 2 1/2 time, holder vi ind ved en McDonalds. Jeg køber en McChicken, som altid er en klar vinder og en cola. Sille køber to cheeseburgere og en bananmilkshake, jeg vil sige at min burger er mere fancy end hendes, men hendes milkshake må dog vinde over min cola.
"Nå piger jeg smutter ud i bilen, I kommer bare når i er færdige" siger Sille's far Peter sødt. Det virkelig sødt af ham, at ville køre os herop og tilbage igen. Jeg glæder mig til, at være i sommerhus med Sille alene og bare slappe af og se Riverdale. Egentlig forstår jeg ikke rigtigt hvorfor jeg har fået lov, min mor er ikke typen der lige ville give mig lov til det, især når ferien ikke engang er begyndt.
Jeg får taget den sidste tår af min cola og venter ellers på Sille, som er gået på toilettet. Jeg åbner min telefon og ser Nanna's "Oslo Vlog" på snapchat. De sidder allerede i kø til showet i Oslo. Jeg fryser næsten ved tanken, det er jo så skide koldt allerede.

"Fra 1-10 hvor meget savner du Martinus?" Sille er kommet tilbage fra toilettet og kigger spørgende på mig, hun tager sig på hagen og skærer en grimasse. "hmm jeg kan ikke sætte direkte tal på det, men jeg savner ham..det gør jeg, men lad os ikke tænke på det nu" siger jeg tomt.
Hun sætter sig ned ved siden af mig, jeg troede ellers vi skulle til at gå, men et glimt i hendes øje siger mig, at hun skal til at sige noget.
"Jo det skal vi faktisk, vi skal faktisk tænke på det nu" siger hun stramt.
Jeg kigger mærkeligt på hende, hvad mener hun med det?