Den første gang - Marcus & Martinus

Vi er kørt væk nu

Tårnene begynder at løbe ned af mine kinder og glider derefter ned i vandet.
"Heyhey smukke, kig på mig"
Martinus har begge sine hænder på mine kinder og kigger mig dybt i øjenene.
Han kysser blidt min pande og ned til min mund.
En følelse spreder sig rundt i mig, men en følelse som jeg aldrig har haft før. Jeg kan ikke helt beskrive den, men den gør mig trist, men lykkelig på samme tid?
Som om jeg vil have noget så inderlidt, men jeg ved jeg ikke kan få det. Tanken om det gør mig lykkelig, men at vide jeg ikke kan få det gør mig trist.
Kan det være om Martinus? Vil jeg have Martinus så inderlidt meget, eller er jeg egentligt bare "just another girl" for ham. Hvad så hvis det er noget han gør tit? Tanken sætter sig fast i mit hovedet, selvom jeg inderst inde ved det er løgn. Det ville bare gøre mindre ondt at glemme en dreng, hvis man hader ham, men kan jeg hade ham for noget han ikke har gjordt?

"Hvad tænker du på?" spørger Martinus nysgerrigt. Jeg var vidst faldet totalt i staver, men kigger med et sæt på ham. Han nusser stille min kind med hans varme hænder. Jeg prøver ikke at kigge på ham, for jeg ved at så snart jeg ser hans brune bambi øjne, kan jeg ikke forlade dem igen.

04:10

Martinus og jeg har slet ikke sagt et ord efter vi kom op fra badekarret. Jeg har ikke engang skænket ham et blik.
Jeg er fortabt, eller jeg føler mig i hvert fald helt fortabt.
Martinus har gået rundt og pakket de sidste af mine ting sammen. Han virker ligeså trist som mig. Vi ved begge, at vi bryder sammen hvis vi snakker om det der skal til at ske om 10 minutter. Altså at jeg skal tilbage til Danmark og måske ses vi aldrig igen.

Sille kommer ind på værelset da vi skal til at gå, hun ser hvor trist jeg er og omfavner mig med et varmt dejligt kram. Så længe jeg har hende, skal det nok gå..tænker jeg og håber.

Marcus, Martinus og Kjell-Erik følger os ud til vores taxa, som står parkeret foran hotellet. Der er helt morgentåget udenfor og stemningen er meget dæmpet.
Marcus kommer over og omfavner mig venligt "Det var en fornøjelse at møde dig Thilda, jeg håber vi ses igen snart" smiler han. Jeg smiler og nikker, mine øjne er fyldt med tåre og han giver mig et ekstra omsorgsfuldt kram. Derefter takker jeg og siger farvel til Kjell-Erik, Marcus og Martinus er heldige, at de har en far som ham.
Til sidst men ikke mindst, skal jeg sige farvel til Martinus.
Jeg ved ikke helt hvordan eller hvad jeg skal sige, men han kommer over og omfavner mig. Jeg kan ikke holde mine tåre tilbage mere og det som om en kniv bliver stukket direkte ind i hjertet. Han når lige at kysse mig på panden, inden jeg er hoppet ind i taxaen.

I film kigger man altid tilbage for at vinke, men ikke den her gang, der kigger jeg bare ligeud gennem forruden. Sille tager min hånd og smiler til mig.."Det er okay, vi er kørt væk nu"