Den første gang - Marcus & Martinus

Jeg savner virkelig den dreng

"WHAT DO YOU MEAN, OHHH"
Satans også!
Mit vækkeur larmer heftigt, af Justin Bieber sange. Det er kun noget jeg plejer at vågne til, når Sille sover hos mig. Jeg får klodset trykket på Stop-knappen, og den forfærdelige sang stopper. Jeg elsker faktisk Justin's sange, men man får sku lidt et had til dem, når de vækker en så tideligt om morgenen.
Det er mandag, god start på dagen.....not.
Heldigvis ligger det tøj, som jeg skal have på, fremme på bordet, det er så meget nemmere at beslutte sig dagen før, udover hvis man så ændre sin mening.
Selvfølgelig er dagen i dag, hvor jeg føler mig dårligt tilpas i mit tøj, mine bukser er egentlig fine nok, men min t-shirt skal seriøst ændres. Jeg åbner mit tøjskab og begynder at rode rundt efter en ny t-shirt. Lige pludselig får jeg øje på en hvid t-shirt, med noget grønligt print. Jeg hiver den langsomt ud og genkender den hurtigt. Det er en hvid t-shirt med Dollar print, som Martinus havde pakket ned til mig. Jeg har ikke rigtigt gået med den, kun sovet med den på nogle få gange. Jeg er ret bange for at ødelægge eller spilde på den, da den er fra Supreme eller noget i den stil, men i dag er dagen hvor jeg tager den på. Desuden han ville nok være glad for at se mig i den..eller nok bare være glad for at se mig. Jeg sukker lidt, jeg savner virkelig den dreng.
Jeg tager blusen over hovedet, og som jeg håbede lidt på, dufter den stadig af ham.
Da jeg har gjordt mig helt færdig, lægger jeg mig ind på min seng og venter på, at Sille skriver hun venter udenfor. Der går ikke lang tid, før jeg kan høre hendes cykel parkere, så inden hun når at skrive, er jeg allerede på vej ned til hende.

"Godmorgen" siger jeg hurtigt.
"Godmorgen, fed t-shirt" peger hun og blinker, hun ignorerer mig hurtigt igen og laver tegn til, at jeg ikke skal snakke. Hun taler med en eller anden i telefonen, det lyder som om det noget vigtigt. Hun begynder at gå længere væk fra mig, jeg kan se hun står meget fokuseret og lytter til den anden person, men jeg ved stadig ikke hvad de snakker om.

Efter 2 minutter stopper hun samtalen, og vi begynder at gå til skole.
"Hvem snakkede du med?" Spørger jeg nysgerrigt.
"Ikke nogle" svarer hun koldt. Jeg rynker min pande.."Siden hvornår er du blevet så hemlighedsfuld? Du gad ikke engang sige hvad du planlagde i går" siger jeg irriteret. Hun stopper op og kigger på mig.."Thilda jeg lover dig, det er ikke noget slemt"
Jeg vender øjne og tager raske skridt hen mod skolen, hvor er hun dog bare nederen - tænker jeg.