Den første gang - Marcus & Martinus

Bossen

Imens vi stadig hopper rundt i sengen, som to glade aber banker det på døren. Uden vi når at svare, kommer Marcus og Martinus gående glad ind.
Jeg hiver Martinus med ned i sengen og giver ham et ordenligt smækkys "Tusinde tak" mumler jeg, han kigger mig i øjnene og læner sig frem for at kysse mig igen.
*host host*
Marcus står og tripper lidt akavet på gulvet og Sille har mast sig helt ind til væggen.
"For satan da, kan i ikke bare også finde sammen, julen er jo kærlighedens måned ikke sant?" siger Martinus, imens han er helt lænet over mig.
"Sig det til hende" mumler Marcus surt. Vi kigger alle over på Sille, som sidder uskyldigt over i hjørnet.
"Okay okay guys, lad os nu ikke snakke om det nu" siger Sille, med en opgivende stemme. Marcus ruller med øjnene og glider ned af væggen og sætter sig på gulvet, med armene over kryds.
"Men altså igen tusinde tak for den her gave, det seriøst den bedste ever" siger jeg og mener det, men også for at hjælpe Sille ud af den akavede situation.
"Jamen vi har faktisk en til overraskelse til jer, men I får den først juleaften" siger Martinus, med en excited stemme.
Sille og jeg kigger undrende på dem, de har jo lige inviteret hele vores familie op, er det ikke nok? - tænker jeg.
"Ej drenge, vi kan altså ikke tage imod mere, det allerede så sødt det i har gjordt" siger Sille og rykker sig tættere på os.
"Vi acceptere ikke en nej, indtil vi får det rette svar" siger Marcus med en bestemt tone, det lyder til, at han hentyder til ham og Sille, men hvad ved jeg.
"Nå men skal vi ikke gå ned til jeres familier, jeg tror de har pakket ud nu?" siger Martinus med en glad stemme. Det går op for mig, at det er første gang Martinus møder min familie. Jeg bliver pludselig lidt nervøs, jeg har nemlig ikke sådan fortalt at Martinus og jeg er officielt kærester, selvom jeg tror de alle ved det - eller har regnet den ud.
"Jo det kan vi godt" svare jeg og rejser mig op fra sengen, Sille skal til at følge efter Martinus og jeg da Marcus stopper hende "bliver du ikke lige i 2 minutter Sille?" spørger han, med bedene øjne.
Jeg kigger over på Sille, hun kigger nervøst og akavet på mig og sætter sig tilbage i sengen.
Martinus lukker døren ind til dem og går hen imod trappen.
"Vent" udstøder jeg. Han kigger underligt på mig, jeg sukker "kan vi ikke lige vente lidt" spørger jeg så, han kigger spørgerne på mig. Jeg blinker til ham og sender et blik hen imod hans værelse.
Han kigger mod værelset og tilbage på mig, jeg står og bider mig selv i underlæben, det ser altid så sexet ud når Martinus gør det, så mon ikke at det også gælder mig?
"Okay så det er det du er ude på" siger han, med en maskulin stemme, jeg løfter på skuldrene "det må du jo finde ud af" siger jeg, med en hviskende stemme. Han smågriner og går hen imod mig. Jeg tror at han skal til at kysse mig, men istedet løfter han mig op, som en lille pige.
"Ej Martinus slip mig så" skriger jeg, imens jeg blidt banker mine knytnæver ned på hans ryg.
"Du skal ikke tro du er boss her" siger han bestemt, jeg griner af ham "Martinus jeg er Bossen, så bare giv op".