Den første gang - Marcus & Martinus

Vi skriver bare til Marcus og Martinus

Jeg vågner stille op, Sille er allerede vågen og sidder med sin telefon. Hendes fingre taster som sindsygt på hendes tastatur, hvem mon hun skriver med?
Jeg sætter mig op og gnider mine trætte øjne.
Det er søndag og kl. er kun 09:00. Jeg glemmer helt at spørge, hvem Sille skriver med, indtil hun selv kigger op fra telefonen og på mig "Astrid, Freja, Nanna og Mille, kommer ikke i skole i hele næste uge, altså ikke den kommende, men næste"
Jeg kigger undrende på hende "Men har vi ikke juleferie ugen efter, hvorfor holder de fri en uge før?" Spørger jeg undrende.
"Mille skrev at de havde fået lov af deres forældre, fordi de havde vundet nogle billetter til et eller andet juleshow i Oslo, med en masse sangere" siger hun så, jeg er egentlig ret misundelig på dem, jeg gad godt holde fri i en uge, ikke for at se showet i Oslo, men gå rundt på de små julemarkeder og drikke varm kakao.

*bling* hendes telefon lyser op igen. Der bliver stille i rummet, jeg undrer mig og kigger op på hende. "Hva så?" Jeg ligner et spørgsmålstegn og Sille sidder bare helt fast i skærmen.
"Thilda, gæt hvad fuck Freja lige har skrevet" siger hun chokeret, jeg ligner igen bare et spørgsmålstegn.
"Marcus og Martinus skal også optræde, til det der show I Oslo, vi burde ærligt tage med!" hviner hun ivrigt.
Jeg kigger med åben mund på hende i et split sekund. Det er som om gud bare prøver at føre Martinus og jeg sammen.
"Det jo stadig skoletid, jeg får aldrig lov.." sukker jeg. Sille bliver tavs.."orh same, lorteforældre"
Hun sidder lidt og tænker, men tager sig pludseligt til hovedet og smiler over hele ansigtet "Vi skriver bare til Marcus og Martinus, så får vi sikkert lov!", jeg jubler ikke ligefrem over ideen, men tænker lidt over det, da det jo går op for mig, at jeg ikke har svaret Martinus i evigheder.
"Sille det kan vi altså ikke, Martinus og jeg har slet ikke kontakt lige nu"..Hun sukker nikkende.

"Nå, men der er alligevel udsolgt, så det er også ligemeget" siger Sille pludseligt, underligt. Sille plejer aldrig at give op på det hun vil, altså hvis hun havde sagt det for et halvt år siden, havde vi pjækket. Det som om ingen af as rigtigt tør, nu hvor det også er en ny skole.
"Nå men jeg skal hjem nu, skal planlægge en masse" siger Sille, jeg kigger forvirret på hende "planlægge hvad?" Spørger jeg så, men hun afbryder bare og skynder sig ud af min dør. Jeg tænker ikke videre over det, men ligger mig til at se "The Kissing Booth" for 7'nde gang. Ihh altså Noah Flynn.