Den første gang - Marcus & Martinus

Jul i trofors

Hun når ikke at svare mig, da dørklokken pludselig ringer på. Vi får begge et chok og kigger hurtigt på hinanden. Vi er alene hjemme. Alene hjemme i familien Gunnarsens hus. Kjell-Erik, Gerd Anne og Emma er ude og købe julegaver og Marcus og Martinus har deres egne nøgler.
Mine hænder begynder at svede. Sille ser ligeså nervøs ud som jeg gør.
Dørklokken ringer igen.
"Skal vi åbne?" spørger Sille med en nervøs stemme, jeg skæver til hende og prøver at smile "det sikkert bare drengene, som har glemt deres nøgler" svare jeg, selvom jeg er 100% sikker på, at de ikke har glemt dem. Martinus glemmer aldrig ting.
"Okay vi burde nok åbne så" siger Sille og rejser sig og går over mig døren. Jeg går langsomt og nervøst efter hende. Vi lister ned af trapperne, som små lydløse mus.
Vi får igen et chok, da dørklokken ringer på for tredje gang. "Amen så vent dog" hvæser jeg stille.
Jeg kigger hurtigt over mod Sille, som nikker til mig.
Jeg trykker forsigtigt ned i dørhåndtaget. Mine hænder glider næsten af, af de svedige hænder jeg nu har.
Døren åbner og jeg får øje på en masse ben som det første og uden at kigge op hører jeg Sille hvine "oh my god, hvad laver I her?!"
Jeg hurtigt kigger op og får hurtigt øjenkontakt, med min mor. Vent..min mor! hvad laver hun her? - tænker jeg. Jeg ser pludselig at resten af min tætteste familie og Sille's også står der.
"Vent hvad?!" udbryder jeg og prøver at nive mig selv i armen, bare for at være sikker på, jeg ikke ser syner. Altså kan det virkelig passe, at min familie står udenfor Marcus og Martinus dør i Trofors 2 dage før jul?! "Av" mumler jeg, det er ikke en drøm.
"Hej skat, hvordan har du det" udbryder min mor, med et stort smil og omfavner mig. Jeg er først helt stiv i kroppen af overraskelse, men «bløder» dog op.
"Vent med hvad laver i allesammen her?" spørger jeg overrasket og kigger ud på både Sille's og min familie.
"Amen vi er bare kommet for at hente jer" siger Skjold, som er min papbror. Jeg sukker skuffet, selvom jeg godt vidste at det var derfor, jeg havde måske bare håber på noget andet.
Sille og jeg kigger hurtigt på hinanden og laver et "øv" blik.
"Ej piger, vi ville nok ikke have slæbt dem her med, hvis vi ikke skulle fejre jul med jer heroppe" griner Sille's far, imens han holder en pose med gaver i hånden.
"Omg skal vi holde jul her?!" Udbryder Sille og jeg i kor.
De står alle og griner, "Ja det ser det ud til" siger en bekendt dejlig drengestemme, Marcus og Martinus maser sig igennem vores 2 familier og står nu foran os.
"Kan i lide jeres Julegave?" Siger de spændte i kor, jeg kigger over på min mor, som bare står og smiler.
"JA!" udbryder vi, jeg hopper op på Martinus, jeg kysser ham dog ikke, ikke lige her foran alle.
Da vi har sagt hej og krammet med vores familier, skynder Sille og jeg os op på værelset, vi mangler lige at holde vores moment, hvor vi er helt "hype"
Sille smækker døren bag os og hopper op i sengen.
"Okay tror du stadig ikke på, at Marcus ikke kan lide dig?"..."Han har fucking lige inviteret din familie herop!" hviner jeg, jeg kan ikke lade vær med at smile i hele fjæset.
"Ej omg, han..han..han kan lide mig!" halvråber Sille, jeg begynder at grine, som om det først er gøet up for hende nu for real. Vi begynder at hoppe lidt rundt i sengen imens vi synger
"Vi skal holde Jul i Norge, Vi skal holde jul i Norge!"