Den første gang - Marcus & Martinus

Pudekamp

Woow tænker jeg bare, Sille og jeg er lige kommet ind på vores hotel værelse, nok kaldet mere "Suite". Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det begynder at gå op for mig, hvor fucking fedt det her er. Sille kigger på mig, med ligeså overraskede øjne som mig, og vi spæner hen til sengen og kaster os i den. Det gælder om at få de største puder, så udefra ville vi nok ligne to sindsyge aber, som har den vildeste pudekamp. Vi griner så højt, at vi ikke ser hvad der forgår rundt om os. Vi bliver forpustet og stopper, da vi ser 4 øjne kigger meget underligt på os.
"Jamen vi ville bare lige give jer en lille gave" der står Marcus og Martinus helt forvirret. Sille og jeg flækker at grin, jeg løber over og giver dem et stort kram, jeg glemte helt mig selv. Jeg var bare så glad for at være på dette luksus hotel, med min aller bedste veninde. Der er ikke tid til mit sure teenage-humør.
Sille kommer og krammer med, der står vi alle og krammer.
Da vi alle har trukket os for krammet, ser de begge ret forbavsede ud, Marcus skyndte sig at sætte en ny knold, som vi vidst havde fået uglet. Martinus rækker os to små poser, man kan tydeligt se at de er fra Victoria Secret. Vi smiler og åbner dem op, på samme tid.
Nede i ligger der en tandbørste, nok meget godt tænkt og et gavekort til Oslo's største shoppingcenter på 2500 kroner, woow og til sidst men ikke mindst en masse produkter fra Victoria Secret.
Sille og jeg kigger chokeret på hinanden. "Ej Martinus, det kan vi altså ikke tage imod, det er alt for meget. Vi er i forvejen så taknemmlige for at være her" siger jeg, jeg ved Sille tænker det samme.
Marcus smiler til os "Vil i ikke bare tage imod det, ellers banker vi jer i pudekamp". "Marcus, som om du kan banke os" får Sille sagt kækt, det var nok ikke en god ide. Marcus har allerede fået Sille lagt ned, det så lidt nuttet ud, men det lød ikke særlig nuttet, da man høre en lille stemme overgive sig.
Jeg smiler til Martinus "Jeg tror ikke lige jeg er klar til en pudekamp mod dig, så jeg tror bare jeg må tage imod gaven" griner jeg stille, han smiler nervøst tilbage.