På dybt vand || ✓

Afsnit 9 ~ Brooklyn

Vi er nået hjem fra vores shopping tur, og prøver nu at samle de ting vi har købt. Men ærligt, så går det røv dårligt. Mor og far er inden på deres værelse, og prøver at samle deres nye seng, og jeg er inden på mit eget værelse. Jeg prøver at samle en kommode jeg skal have stående med mit tøj i, men det går ikke ligefrem godt. Jeg sukker højlydt, og prøver at læse manualen forfra.

„Sæt plade A og plade B sammen med to skruer" siger jeg højt, og fumler med tingene. Det virker ikke, det virker bare ikke! Jeg smider frustreret tingene fra mig, og river mig selv i håret. Tingene vælter rundt, og et kæmpe rod er ved at tage form inden på mit nye umøbleret værelse. Jeg rejser mig om, og sætter mig over i vinduet. Jeg lægger den ene kind mod vinduet, og iagttage menneskerne der går forbi neden under mig.

„Er du okay skat? Hvad skete der?" spørger mor forpustet, og kommer hen til mig. Hun lægger en arm omkring mig, og kysser mig i håret.

„Det virker ikke, jeg kan ikke finde ud af det." Hun drejer mig, og kigger mig i øjnene. Hun smiler, og omfavner mig.

„Ved du hvad skat, skal mig og far ikke tage os af det imens du går over med en lille gave til vores nye naboer?" spørger hun blidt. Jeg kigger vantro på hende.

„Det er da os der er nye?" siger jeg, og rejser mig op. Hun ler.

„Jo jo skat, men når man kommer til et nyt sted, giver man lige en lille gave til ens nabo." Jeg kigger på hende.

„Okay det gør man ikke, men det gør vi altså" siger hun, og vi griner begge højt. Vi går ned i køkkenet, og hun giver mig en kurv fyldt med alle mulige ting, og sender mig afsted. Min mor er nogle gange liiidt for høflig, men jeg har lært at leve med det. det har far og Addy dog ikke, de er begge pænt grådige. Jeg går over til vores nabo, Guldfisker vej 325. Deres verandaen er stor, og der ligger verdens sødeste hund på den. Jeg sætter kurven fra mig, og klapper hunden. Lige pludselig åbnes døren på vid gab, og jeg gisper og rejser mig hurtigt op...