Afsnit 97 ~ Brooklyn

469 18 22
                                    

Døren til mit værelse skriger, som om jeg er i gang med at henrette den, idet jeg skubber den op med føden. Alex tripper utålmodigt bag mig.

„Undskyld, men jeg vil ikke vække hele huset" forsvarer jeg mig selv. Han løfter det ene øjenbryn og kigger skeptisk på mig.

„Hørte du dig selv tidligere?" Jeg giver ham et ondt blik og sætter mig med et suk ned på sengen.

„For tidligt?"

„Øh ja, hallo"

„Undskyld" siger han stille og klør sig i håret. Åh jeg elsker, når han gør det. Han går helt ind på værelset og lukker stille døren bag sig. Luften bliver pludselig slået ud af mig, og en klump former sig langsomt i min hals. Jeg vil helst undgå denne samtale, vi skal til at have. Jeg ved bare allerede nu, at ham bliver rasende. Han sætter sig ned ved siden af mig og tager min hånd i sin.

„Spyt så ud" siger han drillende med et smil på læben.

„Du bliver nød til at tage det her seriøst, ellers kan jeg ikke fortælle dig det.." Han tager en dyb indånding og kigger mig dybt i øjnene. Smilet nu vasket væk.

„Jeg tager det her 100 procent seriøst, det ved du godt." Jeg giver ham et forsigtigt smil.

„Okay så" siger jeg med et suk. Nu begynder vi...

„Så da jeg var omkring 10 år, var vi ude for en bilulykke, hvor min bror mistede livet.." En tåre undslipper og triller ned ad min kind. Alex tager begge mine hænder i sine.

„Tag al den tid du skal bruge" hvisker han.

„Tak, det er meget svært for mig at snakke om det..." Jeg tager en dyb indånding og begynder igen. Jeg fortæller ham alt om det, der skete med min bror, og hvor svært vi allesammen havde det bagefter. Efterhånden som jeg fortæller videre kan jeg mærke på Alex, at han bliver mere og mere utilpas. Jeg er rimelig sikker på, at han har regnet ud, hvor jeg er på vej hen med det hele. Og det skræmmer ham. Det kan jeg tydeligt se på ham.

„Jeg havde sådan set tænkt mig at gøre det, men så opdagede jeg, at jeg er...øhm..." jeg holder en pause. Jeg har virkelig ikke lyst til at fortælle ham det her.

„Hvad opdagede du Brook?" spørger han nærmest panisk. Kommanderende.

„Jeg opdagede, at jeg er...øhm..."

„Brooklyn!"

„Gravid" siger jeg stille med blikket låst fast til jorden. Jeg vil helst ikke se hans reaktion...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE!
Kæft jeg er pludselig aktiv var? HAHAHHAHAHA ja nyd det imens det vare.

Spørgsmål;

Havde i set den komme?

Havd er klokken når du læser dette?

På dybt vand || ✓Where stories live. Discover now