På dybt vand || ✓

Afsnit 25 ~ Brooklyn

Jeg har nu grædt siden jeg kom hjem fra Hunters fest i går. Jeg har bare ikke kunne falde i søvn. Men nu er jeg pænt smadret, jeg har bare lyst til at låse mig inde på mit værelse og aldrig komme ud igen! Jeg er pisse bange for at jeg har ødelagt alt imellem Alex og jeg. Alex er sikkert stadig sur. Min hovedpude er fyldt med mascara. Jeg sukker dybt, og rejser mig fra min seng. Jeg har stadig mit outfit på fra i går, og min make-up er tværet ud i hele mit ansigt.

„Skat vil du ikke ned og have noget morgenmad?" spørger min mor.

„Nej tak, jeg klarer mig fint uden" svare jeg koldt. Det er nu tredje gang hun har spurgt mig inden for en halv time. Hun sukker, og går sin vej. Jeg går ud på badeværelset for at fjerne min make-up og gøre mig lidt acceptabel at se på. Det føles godt, at vaske alt det beskidte af, at vaske alle mine fejl ud i afløbet.

"Du er smuk som du er søde, glem nu ikke det!" siger en bag mig, vent. Jeg vender mig om, og begynder at skrige.

"Addy? Åh Gud hvor har jeg savnet dig!" udbryder jeg, og omfavner hende. Jeg trykker hende godt ind til mig, og græder ned i hendes skulder.

"Jeg har så meget at fortælle dig!" Hun kigger bekymret på mig, og smiler halvt.

"Ja, det har mor sagt" siger hun stille, tager min hånd og trækker mig ind på mit værelse. Jeg er over lykkelig over at se hende, men jeg er lidt bange for at fortælle hende om Alex. Addy har altid været den gode i forhold, hvor jeg nu bare har været den gode med venner. Jeg er bange for at hun vil dømme mig, eller gå over og tale med Alex. Måske kan det være at jeg skal undlade den detalje at han bor lige ved siden af. Mest af alt håber jeg at hun kan hjælpe mig med min situation, og gøre mig glad. Få mig til at tænke på noget andet. Hun kører en hånd hen over sengen, og kaster sig så ned i den.

"Kom, fortæl mig alt om ham her Alex" siger hun, og smiler. Jeg føler mig tryg, jeg føler mig hjemme med hende ved min side...