På dybt vand || ✓

Afsnit 70 ~ Alex

Det er torsdag. Jeg har fået lov til at komme og se Marcus i dag efter skole. De siger, at han spurgte efter mig. Det gav mig et smil på læben. Ugen har været hård ind til videre. Jeg ved ikke rigtigt, hvor jeg står med Brooklyn, og jeg har ikke rigtig kunne magte skolen vel vidne om, at Marcus ligger på hospitalet. Alting har været meget kaotisk i denne uge. Jeg har faktisk overhoved ikke snakket med Brooklyn, andet end over beskeder. Jeg føler dog virkelig, at vi er begyndt at lærer hinanden godt at kende. Og mine følelser for hende. Ja de er vokset, med dristige skridt. Jeg tænker på hende som det første når jeg står op, og det sidste inden jeg går i seng. Hun er begyndt at betyder virkelig meget for mig. Jeg håber, at det er gensidigt.

„God eftermiddag, navn?" spørger en ekspedient i hvid kittel. Jeg smiler venligt til hende, og folder mine hænder på skranken.

„Alex Brown, jeg er her for at se Marcus Wain" forklare jeg, og hendes ansigt lyser op. Hun ser ung ud, måske på min alder, eller lidt ældre?

„Uh ja, han har fortalt meget om dig" siger hun og går ud på den anden side af skranken. Jeg bliver rød i hovedet af hendes ord.

„Nå, har du været meget sammen med ham?" spørger jeg og følger efter hende. Hun smiler, og åbner så døren ind til hans værelse.

„Ja, han er sød" hvisker hun, og går ud igen. Jeg kigger afventende hen på Marcus. Han smiler let mod døren, hvor hun lige har været.

„Det er Camilla. Hun er virkelig sød" siger han, idet jeg går tættere på ham.

„UUhhh turtelduer" griner jeg og prikker ham let i siden. Jeg sætter mig ned i lænestolen ved siden af hans seng, og kigger afventende på ham. Hans smil falmer, og et alvorligt blik rammer hans øjne.

„Alex jeg håber du ved, hvorfor jeg gjorde det..." begynder han stille. Jeg tager en dyb indånding og prøver at finde ud af, hvorfor han mon ville dræbe sig selv. Jeg har ærligt ingen idé.

„Har du slet ikke lagt mærke til det?" spørger han med våde øjne, og et stik af dårlig samvittighed rammer mig midt i venstre bryst.

„Lagt mærke til, hvad?" stammer jeg lavt...