På dybt vand || ✓

Afsnit 20 ~ Alex

Jeg er fuld. Jeg ved ikke hvad der skete. Men lige pludselig begyndte jeg at føle det. Den sære prikken inden bag mine øjenlov, som truer med at klappe i. Svimmelheden, kvalmen og sidst men ikke mindst lysten til piger. Jeg vakler over imod køkkendøren, og falder stort set ind ad døren. Gulvet er hårdt og koldt. Min krop reagere først på smerten efter flere sekunder. Men lige i det øjeblik den rammer mig, begynder jeg at klynke. Jeg hader at være fuld, der er ikke noget jeg hader mere i hele verden. Så jeg ved ikke hvorfor jeg stadig i ny og næ drikker mig fuld. For at glemme smerten og livet? Sikkert. Jeg elsker følelsen af at glemme sine problemer, være fri. Mærke dem prelle af inden under det varme vand, eller mærke dem svæve væk når jeg lukker øjnene. Jeg presser hænderne ned mod det hårde gulv, og rejser mig op. Ikke elegant, ikke kønt men vaklende og med spyt hængene ned ad hagen. En svag dunken indtager mit hoved, og sorte pletter begynder at vise sig for mine øjne.

„Hey bro er du okay?" spørger Marcus pludselig, og jeg vender mig så hurtigt om at jeg er ved at falde.

„Jeg har det da helt fint" mumler jeg, og griber ud efter ham. Han griber mig, og kigger skeptisk på mig.

„Du er fuld." siger han, med et stramt ansigts udtryk. Jeg kan ikke tyde om det er hans omg-du-er-fuld-bro-lad-os-kneppe-nogen-damer-udtryk eller dude-du-skal-hjem-udtryk.

„Meget, meget fuld bro" fortsætter han, med et lille smil på læben. Okay det er klart hans omg-du-er-fuld-bro-lad-os-kneppe-nogen-damer-udtryk. Jeg smiler også, og han ved at jeg ved hvad han tænker. Det elsker jeg ved vores venskab. Han slipper mig, tager fat i min arm og går målrettet ud af køkkenet.

„Alex endelig, vi har ventet i sådan en evighed på dig!" udbryder Madison da hun ser os, jeg nikker henkastet og Marcus smider mig ned ved siden af hende. Hun har ikke anden end en stram sports B-H der skubber hendes bryster op, og et par shorts. Det kan man kræftedme ikke sige nej til, ikke når hun sådan tværer sine bryster op i ens hoved. Så jeg glemmer alt om Brooklyn. I hvert fald lige ind til at hun træder ind ad hoveddøren i verdens smukkeste kjole...