På dybt vand || ✓

Afsnit 94 ~ Alex

Jeg banker stille på døren. Jeg vil helst ikke vække Brooklyns forældre, men jeg vil heller ikke bare brase ind i deres hjem.

„Du behøver ikke banke fjolle, du bor her praktisk talt" hvisker Brooklyn og kommer med et halvkvalt grin. Jeg kigger nervøst bag mig og åbner så døren. Jeg træder ind ad døren med Brooklyn i min favn. I stedet for at tage skoene og alt andet af, går jeg direkte op til Brooklyns værelse, uden at tiltrække noget opmærksomhed. Jeg kaster hende blidt på sengen og begynder at tage hendes overtøj af.

„Bliv hos mig" piber hun og ruller om på siden. Jeg sukker og ligger mig ned ved siden af hende.

„Jeg skal nok blive hos dig smukke" hvisker jeg og kysser hende på kinden. Hendes øjne møder mine med en nysgerrighed.

„Alex?" kommer det stille fra hendes lunger. Jeg giver hende et blidt smil.

„Hvad så smukke?" spørger jeg, og hun rynker på næsen med et fornøjet smil.

„Hvad har du imod Allan?" spørger hun stille, som om hun er bange for mit svar. Jeg tager en dyb indånding og kysser hende blidt på næsen.

„Skal vi ikke gemme det til i morgen?" Hun sukker af mit svar.

„Nej, jeg vil godt vide, hvorfor du pludselig havde så travlt med at komme ud ad døren?" Jeg tager endnu en dyb indånding og fastholder hendes blik.

„Okay så, hvis du insisterer..." Intet svar.

„Jeg har noget fortid med Allan, som øhm ja..."

„Hvad?" spørger hun utålmodigt.

„Jag havde engang denne kæreste, som jeg selvfølgelig holdte meget af-" Brooklyn kigger nervøst og utilpas på mig.

„-øhm ja, så Allan knaldede hende og fortalte hele skolen det. Det gjorde han så igen med mine kærester efter det, og nu har jeg lidt paranoia om, at han vil gøre det mod dig..." fortsætter jeg. Hun kigger overrasket på mig og prøver at gemme sit smil.

„Du skal altså ikke være bange, jeg ville aldrig lade ham gøre det. Vi er kun venner" forsikre hun mig om, og kysser blidt mine læber. Jeg trækker hende ind til mig, og holder tæt om hende.

„Jeg elsker dig" hvisker jeg imellem vores kys.

„Og jeg elsker dig" svarer hun med et smil og triller af mig. Det føles mærkeligt. Koldt. En fremtid uden hende virker ikke ægte. Jeg vil aldrig kunne leve uden hende. Hun tager sine sokker af og putter sig ind til mig igen. Jeg ånder lettet op og strammer mit greb om hende...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE
Ja... har intet at sige faktisk. Eller jo. 14 skoledage til sommerferien wuuuhuuu!!! Det var det. Bye.