På dybt vand || ✓

Afsnit 13 ~ Brooklyn

Jeg tager en dyb indånding, og træder ind på min nye skole. Den er stor, 2 etager og en kæmpe park. Jeg iagttager de andre elever nøje. Ser hun sød ud? Kan hun blive min nye bedste veninde eller min nye fjende? Er der nogen bøsser her? Gud hvor vil jeg gerne have en bøsse ven!

„Undskyld mig, hvor ligger kontoret?" spørger jeg den nærmeste pige. Hun fnyser, kaster med sit lange blonde hår og går.

„Mange tak!" Jeg sukker, jeg håber ikke at der er flere af hendes salgs heromkring. To store varme hænder lægger sig på mine skuldre, og en lav hvisken rammer mit øre.

„Kontoret ligger den vej, og hold dig væk fra Madison." jeg drejer hurtigt rundt, og møder et par velkendte øjne. Jeg gisper, og vikler armene rundt om ham. Han kysser mig blidt i hovedbunden.

„Det er alt for længe siden Brooklyn" siger han stille, og trækker sig fra min omfavnelse. Jeg griner, og kigger op i hans brune øjne.

„Alt for længe siden Hunter! Men gud hvor er jeg glad for at du er her, så er der i det mindste en jeg kender." Hunter er Addy og jegs barndomsven. Han flyttede dog til Florida da vi var 13-14 år, og vi har ikke set ham siden. Vi går sammen ned til kontoret, hvor jeg får alle mine ting. Jeg får min klasse at vide, et kort over skolen, en nøgle til de vigtige lokaler og så får jeg et toilet kort. Vi går sammen hen til trappen, hvor vi skal skilles. Hunter går nemlig i 3.F, og jeg skal starte i 2.G. Jeg sukker og kigger op ad trappen. Han smiler, og krammer mig.

„Vi ses i spisefrikvarteret, jeg lover at du ikke kommer til at side alene" siger han, og kysser mig i hovedbunden. Jeg smiler.

„Tak Hunt, det betyder meget får mig." Vi skilles, og en varm følelse eksploderer inden i mig. Kan han mon stadig lide mig? ... Inden han rejste til Florida, gav han mig et brev. Jeg har altid været så flov over det, og jeg har aldrig nogen sinde nævnt det brev for Addy. Hun ville bogstaveligtalt prikke mine øjne ud med en gaffel. Jeg går i krig med den lange trappe, der føre op til min gang. Jeg sætter den ene fod foran den anden, med den viden at jeg kommer for sent på min første dag...