På dybt vand || ✓

Afsnit 100 ~ Alex

„Kan i ikke lige holde jeres kæft" udbryder Brooklyn pludselig, og med det sagt bliver alle stille og kigger spørgende på hende. Hun giver dem alle sammen et taknemlig smil, der ikke rigtig når hendes øjne. Jeg kan tydelig se på hende at panikken overtager hende. Ikke fordi jeg bebrejder hende, det er en pænt dum situation, vi står i her. Hendes søster er lige død for sådan godt to måneder siden, og det er nu vi vælger at fortæller vores livs bedste nyhed. Men vi kan ikke vente, hendes mave er ved at være pænt synlig. Vi valgte dog også med vilje at vente lige lidt ekstra med at fortælle hendes forældre det, på grund af alt, der er sket på det seneste.

„Vi har noget, vi skal fortælle jer" siger Brooklyn skælvende og hiver mig tilbage til virkeligheden. Jeg giver hendes hånd et klem.

„Det ville være rart, hvis I vil lade os forklare helt færdigt" tilføjer jeg med et smil. Brooklyns far og mor kigger halvt skræmt halvt spændt fra Brooklyn til mig og så tilbage på Brooklyn. Jeg tager en dyb indåndingen og giver Brooklyn et opmuntrende smil. Jeg læner mig ind til hendes kind og giver hende et blidt kys.

„Det skal nok gå, jeg er lige her" hvisker jeg og fjerner mig fra hendes kind. Hun sukker og tager begge mine hænder i sine. Hun giver mig et okay-jeg-er-klar-nu-er-det-alt-eller-intet blik, og vender sin opmærksomhed mod sine forældre.

„Ja sagen er den, at jeg er gravid." Både hendes mor og hendes far sidder med åben mund og store øjne.

„Altså vi skal have en baby" siger hun med den sidste smule selvtillid, hun har tilbage. Hendes far rømmer sig højlydt.

„Hvor langt er du?" spørger hendes mor med en skælvende stemme?

„13. uge" svarer jeg stille, idet jeg ser Brooklyns øjne blive våde. Hun panikker nu for alvor. Det her er langt fra den reaktion mine forældre havde. Mine forældre rejste sig med tåre i øjnene og omfavnede os, imens de ønskede os tillykke. Men de har selvfølgelig ikke være igennem lige så meget, som Brooklyns forældre har. At miste to børn, det må virkelig sætte sig i hjertet.

„Åh altså min skat" udbryder hendes mor.

„Tillykke, hvor er jeg glad på jeres vegne" fortsætter hun og rejser sig for at omfavne sin datter. Brooklyn fælder en tåre og krammer sin mor med et kæmpe smil på læberne. Jeg smiler af synet og opdager næsten ikke det dræber blik, hendes far giver mig. Han kommer hurtigt på benene.

„Du har bare ikke at såre min datter" hvisker han og giver mig et akavet kram. Han skræmmer mig kun lidt...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE!
Det var det sidste afsnit?!!!!! WHAAAAT?!! Okay i får selvfølgelig to bonus afsnits bare rolig hahahah!

Men jeg sidder i en bil lige nu, da jeg skal videre til en ny campingplads, så jeg skriver en masse eeyy!