På dybt vand || ✓

Afsnit 45 ~ Brooklyn

„Vi går lige en tur, jeg skriver til dig om hun må" siger Alex til sin mor, og følger med mig ud i gangen.

~~~~~~

Jeg åbner døren ind til huset og registrere, at min mor er inde for råbe afstand.

„JEG GÅR EN TUR SAMMEN MED ALEX, MÅ JEG GODT SPISE HOS HAM I AFTEN?" råber jeg i døråbningen.

„JA DET MÅ DU GERNE, HAR I KY..." råber min mor tilbage, og jeg afbryder hende med at grine rigtig højt.

„TAK VI SES" råber jeg og lukker døren igen. Jeg smiler til Alex og vi begynder at gå.

„Wow okay, har dig og din mor et tæt forhold?" spørger han.

„Ja, vi er alle sammen meget tætte i min familie" svarer jeg så med et smil. Savnet af Addy flyver ind og rammer mig hårdt i hovedet som en lussing, men jeg skubber det hurtigt væk. Jeg skal ikke tænke på Addy nu, jeg skal fokusere på Alex og at jeg har hans opmærksomhed. Det kan være, at jeg på et tidspunkt i næste uge er old news til ham, og at han dropper mig. Eller stopper med at tale til mig, der er ikke rigtigt noget at droppe endnu. Jeg ved stadig ikke rigtigt hvor jeg har ham endnu, men jeg krydser fingre for, at jeg snart ved det.

„Har du egentlig noget gossip jeg burde vide om skolen, eller nogen personer på skolen, eller i byen inden jeg går ud og vælger, hvem jeg vil være sammen med?" spørger jeg, og et lille fnis bryder igennem mine læber. Han smiler og vi får øjenkontakt.

„Ikke andet end, at du skal holde dig fra Madison og Hunter og alle dem de er sammen med" siger han med et smil, og bryder øjenkontakten. Bare Madisons navn irriterer mig grænseløst, jeg har bare lyst til at rive hendes lille falske hoved af hendes endnu mere falske krop.

„Jamen det er jo nemt nok, dem kan jeg allerede ikke fordrage" griner jeg. jeg tager en dyb indånding og løsner skuldrende. Jeg kan godt lide at være i Alex ́ selskab, han gør mig tryg. Det er måske ikke så godt at han allerede gør mig tryg, men jeg kan ikke gøre for det. der er noget ved ham der bare føles så bekendt
og trygt.

„Jeg kan forfærdeligt godt lide dig Brooklyn, men det skræmmer mig at vi kun har kendt hinanden i 12 dage og jeg føler, at vi har kendt hinanden i flere år" siger han pludselig og jeg stopper op. Jeg ved ikke, om jeg er klar til at have denne snak...