På dybt vand || ✓

Afsnit 10 ~ Alex

Jeg står i døråbningen, og smelter. Brooklyn sidder på vores veranda, og aer Noah. Jeg smiler imens hun hurtigt rejser sig op.

„Brooklyn, sikke en dejlig overraskelse" siger jeg, og hun smiler. Hvor har jeg dog savnet det smil. Hun giver mig kurven, og drejer om på hælen.

„Vent lidt!" råber jeg efter hende, men det er for sent. Hun er allerede over vejen, og på vej ind i sit eget hus. Jeg smiler, og følger hende med blikket.

„Naboer, intenst" siger jeg for mig selv, og går indenfor igen. Jeg ligger kurven på køkkenbordet, og går over mod trappen.

„Der er gave fra de nye naboer" råber jeg, og løber op på mit værelse. Jeg lukker døren, og kaster mig på min seng. Jeg har en lille smule travlt, da jeg har en dansk stil for til i morgen. Jeg har ikke lige haft tid (oversættelse: jeg har ikke haft lyst) til at lave den her den seneste uge. Min dør går op, og Jackson kommer ind. Jeg sukker højlydt, og ruller om på den anden side. Han kommer hen og lægger sig ved siden af mig. Jeg kigger afventende på ham, og han tager en dyb indånding.

„Hey du Baby Brother?" spørger han, og kigger på mig. Jeg ruller med øjnene, og mine øjenbryn flyver op i panden på mig.

„Ja?" spørger jeg spydigt, og venter.

„Du ved Addy ... hun har slået op." En tåre triller ned ad hans kind, og jeg spærrer øjnene op. Det er sjældent at Jackson græder, så sjældent at jeg faktisk tror det her er hans første gang. Åh gud. Jeg sætter mig op, og han følger efter. Det er sgu også sjældent at jeg ser nogen slå op med ham. Jeg stikker armene ud til hver sin side, og han falder grædende ind i min favn. Jeg holder armene fast rundt om min rystende storebror.

„Det skal nok gå, du finder en anden" siger jeg, og prøver at være beroligende. Han kigger op på mig med røde, våde hundeøjne.

„Jaeh?" Hans øjne løber over, og han gemmer hovedet i min mave. Jeg føler mig så forfærdelig, fordi det eneste jeg kan tænke på er hvor godt det ville føles hvis det var Brooklyn og ikke Jackson der lå ind mod mig...