På dybt vand || ✓

Afsnit 17 ~ Brooklyn

Han kysser mig på panden, og jeg lægger mit hoved ind til hans bryst.

„Tak" siger jeg stille, og han strammer sit greb om mig som svar. Hold nu op hvor jeg er ved at falde for ham. Vi har kun lige mødt hinanden for to dage siden, og han har allerede forbandet mig. Jeg er ikke noget som helst sted uden at tænke på ham. Jeg bliver nød til at få mig en pause, det kvæler mig. Altså hvem er han, hvem er alle de her mennesker egentlig? Jeg på heller spise på toilettet i morgen. Nej Brooklyn for fanden! Du skal ikke lade en dreng styrer dit liv. Du skal finde nogen venner. Ja, jeg finder mig nogen venner, som hverken hedder Hunter, Madison eller Alex.

„Nå, vi ses" siger jeg, og går. Jeg sætter farten op, og er lige ved at snuble over mine snører bånd. Jeg sætter mig hug for at binde dem igen, da en støder ind i mig og falder. Seriøst Brooklyn, bare gå hjem! Jeg rejser mig, og løber hurtigt over imod udgangen. Jeg skal bare hjem.

~~~~~~

„Hej skat, hvordan gik skole..." jeg stirrer irriteret på min mor. Hun lukker hurtigt munden, og flytter sig fra døren. Hun ved lige hvad hun skal og ikke sige, det elsker jeg ved hende. Jeg tager mine sko af, og styrter op ad trapperne til mit værelse. Jeg smækker døren i, og smider min taske på sengen. Jeg åbner min computer, og smiler. Der en ulæst e-mail, så har Addy altså svaret! Jeg åbner den, og begynder at læse.

Hey Brook, du bliver nød til at vente mere end 24 timer hvis du vil hører alt. Ses!

Jeg sidder tilbage med åben mund, hvad fanden skal det betyde? Hun har altid været så glad for mysterier, resten kommer sikkert i morgen. Jeg sukker, og klapper computeren sammen. Det banker på døren, og mor kommer ind med en bakke i hænderne.

„Vil du fortælle mig hvorfor du er så tidligt hjemme?" spørg hun, og sætter bakken på min seng. Der er en skål med frugt og to kopper te. Jeg griber fat i en pude, og knuger den ind til mig imens jeg fortæller hende alt der skete i dag...