Afsnit 87 ~ Brooklyn

592 17 8
                                    

Jeg kigger forvirret ned på min telefon der pludselig bipper op midt i maden.

„Ville det ikke være fedt? Så kunne vi endda gøre det nede på stranden, og tage badetøj på. Det er jo genialt" fortæller Valerie. Valerie er med i fest udvalget, og der er skolefest på fredag. Der er kun en fra hver årgang, der er med i skoleudvalget. Vi er bare heldige at det er Valerie, så kan vi have en smule indflydelse.

„Idéen er god Val, men vi er i midten af januar, jeg tror ikke de er alle der er lige glade for den" svarer Allan og tager endnu et stykke pizza.

„Prøv og hør, den er altså bedre end minion fest, som..." begynder Valerie. Jeg åbner min mind, og afbryder hende.

„Jeg skal lige hurtig tage denne her" siger jeg, og rejser mig fra bordet. Jeg lunter hurtigt ned i bunden af kantinen, hvor der ingen mennesker er, før jeg tager opkaldet. Jeg sukker og krymper mig sammen op af vægen.

„Hvad nu?" spørger jeg irriteret. Han kommer med en fornærmet lyd.

„Hey hey babe, ik ́ vær sur på mig" svarer han med en skinger stemme.

„For sent, spyt nu ud." Jeg kigger utålmodigt rundt i kantinen, for at se om han kan se mig. Det kan han ikke. Jeg sukker og kigger utålmodigt på mine fødder.

„Vi skal snakke" siger han. Var det bare det? Jeg laver en frustreret lyd.

„Ikke en skid vi skal, farvel" svarer jeg og ligger på. Gud jeg vil ønske, at jeg var usynlig for ham, sådan så han aldrig kunne se mig igen. Det ville være rart. Jeg ligger min telefon ned i lommen igen og slentre tilbage til mine venner.

„Hvad så, hvem var det?" spørger Valerie, idet jeg sætter mig ned. Jeg giver hende mit det-var-Hunter- hvilket-vi-nok-ikke-skal-bringe-op blik, og hun klapper forstående i. De andre kigger forvirret fra Valerie til mig, men vi griner blot.

„Hvad med maskebal?" forslår jeg. Så vil han ikke genkende mig, ja tak!

„Genialt! Du er seriøst genial" udbryder Valerie. Jeg smiler beskedent, og vifter hende af med min hånd. Klokken ringer pludselig, og smilende forsvinder på få sekunder fra alle elevernes ansigter. Flere timer, lige hvad jeg har lyst til.

„Nå jeg har matematik, og Mr. Wilson dræber mig, hvis jeg kommer for sent igen, så jeg er den der er smuttet" siger jeg og rejser mig opgivende fra bordet.

„Ditto her" siger Allan og tilslutter sig min dødsgang...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE
Undskyld dette ikke kom op i går, glemte det...
Btw; tusind tak for 7k+ læsere på denne historie, det er jo sindsygt! Jeg er virkelig glad for, at i kan lide den! Og jeg håber, at i også vil kunne lide mine kommende historier!
Spørgsmål;
Har du haft en god dag?
Mening omkring Hunter?
Hvornår skal du ud at rejse næste gang? Og hvor hen?

På dybt vand || ✓Where stories live. Discover now