Afsnit 86 ~ Alex

547 18 6
                                    

Jeg springer forskrækket op. Hvorfor skriger hun? Jeg stiller mig foran hende og ligger mine arme omkring hendes krop. Jeg mærke hendes muskler slapper af ved min berøring. Jeg giver hendes krop et klem og kysser hende i håret, før jeg trækker mig med et bekymret ansigtsudtryk.

„Hvad er der sket?" spørger jeg bekymret. Hun svarer ikke, men stirre i stedet lige ind i min sjæl. Jeg kan se hendes barrierer rulle ned. Hvorfor lukker hun af for mig?

„Jeg er sulten Alexander" siger hun koldt med et bevidst tryk på ander.

„Madison" bander jeg stille med afsky i stemmen. Madison er den eneste her på jordkloden, der kalder mig Alexander. Det er ikke mit rigtige navn, og det vil det heller aldrig blive. Jeg tager fat i Brooklyns højre hånd, og hun vender sig mod mig.

„Hør her lige meget, hvad end hun sagde er det løgn. Brook, jeg elsker dig" forsikre jeg hende. Jeg afventer ikke hendes reaktion, og jeg venter heller ikke på et svar, jeg vender mig blot om og stormer ind
på toilettet. Jeg burde nok have ventet med at sige de tre ord til et lidt mere specielt tidspunkt, eller alt det der crap fra film. Men jeg elsker hende, og længere er den ikke. Om hun får det at vide nu, eller på fredag under stjernehimlen nede på stranden er lige meget. Det tager mig kun fire raske skridt at nå Madison. Hun smiler til mig og skal til at lægge sine arme om mig. Jeg undviger og giver hende i stedet en hård lussing.

„Hold dig væk fra mig, men mest af alt hold dig væk fra min kæreste" vrisser jeg og vender mig om i raseri. Brooklyn står i døren og kigger på os. Jeg slutter mig til hende og ligger min arm om hendes skulder. Vi går målrettet mod kantinen uden at kigge os over skulderen.

„Den sad Brown" hvisker hun stille idet vi når kantinen. Vi slutter os begge til de andre med et smil. Jeg har det lidt mærkeligt over, at Brooklyn ikke svarede mig, men jeg elsker hende, så hvis hun ikke elsker mig, må jeg få hende til at elske mig.

„Vi har bestilt pizza, peperoni ikke?" spørger Allan med munden fuld af pizza. Jeg smiler og tager et stykke. Min mave rumler så højt, at man burde kunne hører den på den anden side af jorden. Jeg gnasker pizzaen i mig med et fornøjet smil. Det her bliver et fantastisk år...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE
Okay jeg føler, at slutningen på denne historie kommer til at være god. Jeg har lidt selvtillid nu AHHAHA.
Jeg prøver lige nu at skrive historien færdig, som i nol ved. Helst inden på lørdag, da jeg søndag skal til Holland og næste fredag skal til Odense og se DM i cheerleading. (Min lillesøster skal optræde) Det betyder også at på søndag går der en hel uge, hvor jeg ikke har mulighed for at skrive...
Jeg håber, at i nød dette afsnit, der kommer endnu et afsnit op i morgen! Love ya!
Spørgsmål;
Har du haft en god dag?
Glæder du dig til weekenden?

På dybt vand || ✓Where stories live. Discover now