På dybt vand || ✓

Afsnit 56 ~ Alex

Jeg sidder tilbage i chok. Hvad skete der lige? Forsvarede Brooklyn mig, eller har hun bare en voldelig og aggressiv fortid jeg ikke kender til? Hun sagde ikke et ord til mig, hun kiggede ikke engang på mig. Måske hun er flov. Folk er kun lige ved at komme sig over chokket og de begynder efterhånden at feste videre rundt omkring. Allan er på vej over imod Brooklyn, hun ser skræmt ud. Måske han vil skælde hende ud, eller bare give hende en highfive og noget snus.

„Hvad fanden var det? Ikke et forhold, mmhmh" udbryder Allan og Brooklyns kinder bliver med et helt røde. Jeg har ingen idé om, hvad han mener, men jeg tror, at han snakker om den lille episode lige før. De går alle tre ned af en gang. Jeg rejser mig og følger efter dem. De står ude på badeværelset.

„Brooklyn du kan stå der sammen med Allan, i er alligevel så søde samme." Hører jeg en sige. Jeg kan hører nogen mumlende protester, men jeg er ikke sikker på, hvem de kommer fra.

„Jeg dræber dig" advarer Valerie, jeg kan kende hendes skingrer men dog dybe stemme over alt. Hun hjemsøger mig, sammen med Allan, de var der begge den aften. Jeg ville ønske, at jeg havde modet til at gå hen til dem og lægge en arm rundt om Brooklyn for at signalere, at hun er min. Jeg sukker og drejer om på hælen. Marcus kommer mig i møde for enden ad gangen.

„Okay brooo, hvad skete der lige for Brooklyn?" råber han over den enormt høje techno musik. Jeg ryster opgivende på mit hoved og løfter skulderne, for at signalere, at jeg ingen anelse har.

„Hun blev totalt jaloux på den pige du rå snavede med" råber han igen, og jeg himler med øjnene. Ja sikkert. Jaloux, min bare røv, jeg havde ikke engang bedt om det kys. Jeg kender ikke engang den pige, hun kom bare rundt om hjørnet og stak sin tunge ind i min mund. Hvorfor skal alle fester ende med, at en af os bliver jaloux? Hvorfor skal det være så svært? Hvis bare jeg kunne gå hen til hende, kysse hende blidt på munden og fortælle hende, at det er hende jeg vil have...