På dybt vand || ✓

Afsnit 72 ~ Alex

Det kom ærligt som et chok da Marcus fortalte mig om hans liv fra hans synsvinkel. Jeg havde ikke regnet med, at folk kunne finde på sådan noget. Det eneste jeg havde lyst til, lige da han fortalte mig det, var at tage hjem til dem alle og banke dem til, at de selv ville ende på hospitalet. Jeg ved virkelig ikke, hvor de har modet, til at mobbe min bedste ven, fra. De ved jo udmærket godt, at hvis det kom ud til mig, ville de være døde. De burde også være døde lige nu, men Marcus fik mig til at love ikke at gøre dem noget. Han er for sød den dreng, for sød.

„Velkommen" råber Hunter og noget af hans drik skulper over kantet på glasset. Brooklyns hånd klemmer min, og jeg kigger forvirret ned på vores flettede fingre. Jeg smiler let og klemmer hendes hånd igen. Jeg løfter mit hoved og mit blik møder Hunters. Jeg har aldrig nogensinde hadet nogen, så meget som jeg hader ham lige nu. Men han er fuld, og jeg har lovet Marcus ikke at gøre ham noget. Vi går forbi Hunter og ind til festen.

„Skal vi ikke tage os en drink, og skåle. Skåle for Alex og Brooklyn" råber Allan pludselig og styrer direkte imod tag selv baren. Jeg hader den dreng, men jeg bliver nød til at acceptere ham. Han er blevet Brooklyns bedste ven, og hvis jeg vil være sammen med Brooklyn, må jeg tage hele pakken, også selvom den inkludere Allan Saint. Allan giver os alle et glas og hæver så sit eget. Vi hæver vores op til hans. Vi skåler alle sammen og tager en tår. Jeg ligger min højre arm om Brooklyns skulder og vores blik mødes. Jeg kan læse i hendes blik, at hun er forvirret og nervøs. Det er også lidt unfair, at alle har bestem sig for, at vi er sammen, når vi ikke engang har fået lov at snakke om det. Hun smiler halvt og tager endnu en tår af sin drink.

„Nå jeg skal ud og finde mig aftens mål. Valerie?" siger han og tager Valerie under armen.

„Tag dig nu godt af hende, og nyd det" hvisker hun til mig, på vej væk. Jeg er ikke sikker på, hvad hun mener. Men idet jeg løfter mit blik og ser de mange drenge blikke der hviler på os, eller retter sagt Brooklyn, forstår jeg, hvor Valerie ville hen...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE!
Jeg kan mærke, at jeg bliver virkelig sød i denne weekend, nyd det heheh!
Jeg magter ærligt ikke andet end at skrive i dag, men er tvunget til at tage hjem til nogen af mime forældres venner... heldigvis har jeg fået lov at skrive det over YAY!! :D